Anne Lise Marstrand-Jørgensen: “Margrete 1”

Var i sin tid vældig optaget af Anne Lise Marstrand-Jørgensens historiske roman “Hildegard” om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179). I Jørgensens seneste historiske roman “Margrete 1” er vi også i middelalderen, og endnu en stærk kvinde portrætteres. Margrete blev født i 1353, var datter af Valdemar Atterdag og regerede i mange år på sin søns vegne. Margretes mål var at samle Norden til ét rige.

Det jeg godt kan lide ved Marstand-Jørgensens pen er menneske- og livsklogskaben i forhold til relationerne forælder-barn, ægtefælle, ven, allieret. Jørgensens sprog er en fornøjelse – billedligt, poetisk og varieret. Jeg nød endvidere at være i den selvstændige og begavede Margretes selskab.

Som I måske har bemærket, er det ikke mange historiske romaner, jeg får læst. Ofte oplever jeg, at den historiske research dræber fortællingens glidende strøm. “Margrete 1” er en historisk murstensroman på 600 sider, og det må indrømmes, at beskrivelserne af krigsstrategier m.m. blev skimmet. 

Er du til store historiske romaner med stærke kvinder skal denne være en af vinterens bøger.

Tak, Gyldendal!

Nobelnoveller

Som I måske ved, så er jeg svært begejstret for @novellix.dk ’s noveller i Pixi-størrelse. Der er blevet føjet endnu fire til serien. Denne gang nobelnoveller af litteraturens sværvægtere: Lagerlöfs Spøgelseshånden, Hemingways Kilimanjaros sne, Alice Munros Dolly og Luigi Pirandellos Krukken.

Novellerne kan købes enkeltvis eller i en æske med fire. Det hele er yderst indbydende. Med Novellix kan man blive introduceret til forfatterskaber og lade sig overbevise om, hvad en virkelig god novelle kan. Har skrevet det før. Det er en lille genistreg at udgive én novelle som bog – stor litteratur som du kan have med på farten. Lige nu kan du på forlagets hjemmeside købe 3 noveller for 105,- Eller en flot gaveæske til 179,- Tjek også deres lækre bogstøtter. Mine novellefavoritter indtil videre er Jessens I det mærkelig lys, Bangs Irene Holm, Munros Dolly og Hemingways Kilimanjaros sne. Hvad er din/dine?

Tak – Novellix 🍂

De små synger

Som indskolingslærer elsker jeg at synge med mine elever. Sange kan noget helt særligt. Sange styrker fællesskabsfølelsen, og som god litteratur får vi adgang til de store følelser.

Der bliver lavet mange gode nye børnesange, men vi har også en skatkiste af gamle børnesange, som jeg oplever, er ved at gå i glemmebogen. Jeg mener, at klassikere såvel som nye kan noget hver især.

I 1948 udkom for første gang “De små synger”. Soundtracket til min barndom med yndlingssange som “Jeg ved en lærkerede”, “Solen er så rød, mor”, “ Pjerrot og månen”, “Højt på en gren en krage”. Allerede i en tidlig alder favnede mine genreinteresser tilsyneladende bredt. “De små synger” er nu genudgivet i maxiformat med et genialt lille lydpanel, der kan afspille 50 numre, indspillet af Jan Glæsel. Således kan alle være med, hvis det kniber med at huske melodien. Derudover er udgivet en lille kuffert med 30 favoritter, som kan tages med på farten.

Bitte Bøchers sarte illustrationer er stadig utrolig fine. 

Tak, @borneboger – for sangen!

“Skyggebokser”/ “En skøn alder”

Det amerikanske valg! Er man optaget af race, køn og ulighed generelt og i USA i særdeleshed, vil jeg anbefale to bøger. Vidt forskellige – men begge værker at blive klog af. 

I de stærke, virkelige fortællinger i “Skyggebokser” tegner den danske journalist Sara Maria Glanowski et rystende portræt af USAs, ja, skyggesider. Det er barsk læsning om ulighed i “Guds eget land”!

Amerikanske Kiley Reids debutroman “En skøn alder” sætter fokus på skel, køn, race, ulighed og hykleri. En udviklingsroman for i hvert fald den ene af romanens hovedpersoner, den 25-årige babysitter Emira. “En skøn alder” er trods sine tunge emner let læst, tåkrummende underholdende og blandt andet nomineret til Bookerprisen 2020. // Oversætter: @siriranva

Tak, @forlagetgyldendal og @gads_forlag – i story efterlyser jeg bøger, som kan gøre os klogere på USA af i dag.

Martha Flyvholm Tode: “På Bornholm må man græde overalt”

I 2017 debuterede @marthaflyvholmtode med den bevægende kortroman “På Bornholm må man græde overalt” – om at miste sin stedfar. Tode er tilbage med endnu en stram, lille stilfærdig roman “Man kan også være søstjerne”. En realistisk roman om den unge pige, Anne, der erkender, at den slagne vej ikke er hende(s). En fin bog om en langsom signende tvivl vedrørende livsvalg, som man ikke må sidde overhørig. 

En roman til et ungt menneske i færd med en gymnasial uddannelse m.m., forældre generelt, dig der satte pris på fx @amalielaulundtrudsoe s “Koordinater”. 

Tak, @borneboger // Endnu et skønt omslag af @alettebertelsen 🍿

Mangfoldighed!

Efter at Grundtvigsk Forum i 2019 udskrev en børnelitteraturkonkurrence, hvori der skulle indgå LGBT-personer, er der siden udkommet flere. De har været savnet i et ellers rigt og favnende dansk børnebogsmarked. @annesofieallermann vandt med den enkle og stille “En fin sten”, som er udkommet. @linemarialang og @karenvadb var nomineret med “FRANK mig her” samt @rebeccabachlauritsen med “MORMOR & MORMOR”.

“MORMOR & MORMOR” findes nu som billedbog med livsbekæftende illustrationer af Charlotte Pardi. Varm højtlæsningsbog fra 5 år der fremkalder smil.

I Tomas Lagermand Lundme og @rasmusbregnhoei s “En lille ting” møder vi to drenge, der bliver konfronteret med livets forgængelighed, og måske derfor får modet til at give og modtage et kys. Vil læse bogen højt på 3. og 4. årgang i en bibliotekstime, kristendom- eller trivselstime.

Hurra for mangfoldigheden!

// Tak, @borneboger • @forlagetcarlsen 🍃

Joe Brainard: “Jeg kan huske …”

For nylig omtalte jeg Ringtved/Pardis rørende billedbog “Her gik Victoria”, hvor en pige erindrer nogle af de spor, hendes afdøde mor satte i livet. Fra det første kys til en særlig dans. Måske er grebet inspireret af amerikanske Joe Brainards nyklassiker “Jeg kan huske” fra 1975?

Brainards bog begynder i hvert fald hvert afsnit med: “Jeg kan huske …” En særlig, nærmest meditativ kompositionsgentagelse, der fører os rundt i sindets afkroge, ned ad mindernes stier. Ad omveje kommer vi meget tæt på Brainard, tiden – og os selv. Et virkelig effektfuldt greb som forståeligt nok mangen skriveklasse siden har benyttet.

“Jeg kan huske” er en del af @forlagetbasilisk ’s Babelserie af kvalitetslitteratur fra hele verden.

Var du vild med Patti Smiths “Just Kids”, vil du sikkert kunne lide denne. Uddrag fra bogen er oplagt til udskolingen i arbejdet med erindringer. 

Brainard var lidt af en tusindkunstner, og han har blandt andet malet “Blossom”(1977), som er på omslaget. SMUKT!

Bogen er købt i @litteraturhussvendborg 💛

SPILLEKORT som digtantologi

Er meget optaget og fascineret af, hvad der sker på de små mikroforlag. Lige nu er 13 mikroforlag gået sammen om udstillingen DRØMMEBØGER på Den Sorte Diamant. Her vises de smukkeste/vildeste/særligste bøger fra deres forlag. @forlagetekbatana har blandt andet lavet et sæt spillekort, der også er en antologi med nye digte af 34 forfattere. Fire favoritter:

▪️Når sten drømmer / er det om / at være af glas /  @louise_juhl
▪️Jeg tænker på at lave / lister over alle dine / svigt; nej, kun de / otte, der er / små nok til at vi kan / tale om dem. / @jenspeterkaj
▪️En koreaner står helt alene / i en billardsalon. Men du / har taget billedet, han var / altså ikke helt alene. Om / et andet billede af ham, i et /
andet rum, ville jeg mulig- /vis ikke have tænkt alene, / men blot: mand rum./ @piaejuul 🙏🏼
▪️Når vores læber/ bliver befriet / fra vores ansigter,/ flyver de op / og sætter sig i træerne,/ hvor de taler om alt det, / vi aldrig selv / turde fortælle / hinanden. / @poetcarstenrene

Er perfekt til efterårsferien eller som værtindegave. Lækker bare til sig selv. Lige nu kan det købes for 144 kr på @mikrofest

Hurra for mikroforlag – og så er jeg fan af Christel Sunesen.

Jens Christian Grøndahl: “Dage som græs”

Jeg er stor fan af forfatteren Jens Christian Grøndahl. Hans formfuldendte sprog, menneskekundskab, samfundsindsigt. JCG skriver aldrig slappe romaner, der er altid noget at komme efter. Også i sin seneste “Dage som græs” – som er en samling af seks vidt forskellige fortællinger. Alle kredser de dog om forholdet til vores næste, medmenneske. Hvordan vi sætter spor. Hvad det gør, når vi rækker ud eller lader være. Det sagte og usagte. At være flygtning i konkret eller overført forstand. 

En af mine absolut yndlingsromaner er John Willams’ “Stoner”. Synes, det var en genistreg, at @lindhardtogringhof satte JCG til at oversætte. Hvis du aldrig har læst JCG, vil jeg anbefale at begynde med “Tit er jeg glad”.

“Dage som græs” er en af årets bedste læseoplevelser!

Tak, @forlagetgyldendal 🌿