BogBloggerBillede

Af og til får jeg henvendelser vedrørende; hvordan tager man det gode bogbloggerbillede? Her følger lidt tanker:

Baggrund Fik mit første kamera da jeg var 13 år. Er fra 1973! I mange år fotograferede jeg med filmruller. Hvilket medførte, at jeg lærte at kreere fotografiet i hovedet, inden jeg tog det. At tage et godt billede kræver blandt andet indsigt i komposition, virkemidler plus en god portion tålmodighed og lys, lys, lys.


Rekvisitter skal der i min verden til. Men man kommer altså langt med farvet karton, gavepapir – og hvad man lige har i hjemmet! Har inddelt nogle af mine mest brugte rekvisitter:


1. Papir, karton, serivetter m.m.

2. Dyr

3. Julepynt, konfetti m.m.

4. “Håndarbejde

5. Lidt af hvert

6. Bøger

7. Toilettasken

8. Sjovt service

9. Sjove strukturer

10. Blomster


Lys, lys og atter lys. Man kan gøre meget i dag med billedredigeringsprogrammer. Find dog et lyst rum uden direkte sollys. Så billedet ikke bliver overbelyst, eller der kommer skygger.


Motiv. Undervejs i min læsning finder jeg nogle markører som indfanger romanen. Markører som repræsenterer bogens indhold. Fx hovedpersonen strikker (strikkepinde), ryger (cigaretter), har en have (blomster), er forelsket (et hjerte) og så videre.


Efterbehandling Jeg efterbehandler altid mine billeder. Giver dem mere ja, lys, et filter. Beskærer.

Apps jeg er benytter: VSCO, Snapseed, Lightroom, Square Fit.

Jeg tager mine bloggerbilleder med min iPhone XS. Det er hurtigst og lettest. Mange nye mobiltelefoner tager i min optik fotos i høj kvalitet.


Kredit Vi bliver alle inspireret af hinanden. Man lærer ved at efterligne ubevidst/bevidst – men det er selvfølgelig god stil, at kreditere hvis man har lagt sig meget tæt op af én. Et billede kan for mit vedkommende godt tage en til to timer at få ide til, tage og efterbehandle – inden jeg er tilfreds med resultatet. Det har taget mig mange forsøg at nå til mit greb. Øver mig hver dag.


Instagramprofiler hvor jeg også billedmæssigt finder inspiration: 

mettewolfhagen

sorttale

biblioteket

litteraturdk

bookmeupscotty

litfix

litteraturlinjer

kshdkboeger

litteraturformidler

henriettedtb

linedalbro

herlevbibliotek

annkristinehald

bogdagbog

madebypernille

skyggetanten

Lone Elmsted Bild: “Hollys hav”

“Nogle ting er, hvad de er”.

Holly er donorbarn. Hollys forældre skal flytte fra hinanden, da Hollys mor er gravid med en anden mand. Tanker begynder at melde sig: Forsvinder Hollys far ud af billedet, når han ikke er biologisk? Hvornår har man en far – og hvem er det egentlig? Når nu ens biologiske er et navn – men til ingen gavn? Tilværelsen fortsætter, mens Holly trækker sig stadig mere fra venner og liv.

Lone Elmsted Bilds korte, lavmælte og varme roman “Hollys hav” beskæftiger sig med et nyere emne: donorbørn. På trods af sin liden størrelse, så står der meget mellem linjerne. Grebet er filosofisk og lidt nøgtern, hvilket er med til at understrege Hollys personlighed.

Romanen er let læst, men der er meget at tale om. “Hollys hav” er oplagt som klassesæt til 6. årgang, hvor det kan være svært at finde egnede romaner. Eleverne vil kunne genkende sig selv i forhold til venskab, familie, skole, identitet og spirende forelskelse. Det kunne være spændende at tale om: Hvad er arv og miljø? Er man mere hel, hvis man kender sit ophav?

Var du glad for Mette Vedsø​s “Hest Horse Pferd Cheval Love” og Mette Eike Neerlin​ s “Hest, hest, tiger, tiger”, så læs “Hollys hav”. Jeg var meget glad for Bilds “Hvis bare det var en drøm”. Se omtale i feed.

Tak, @BØRNEBØGER​ 🎐

Vigdis Hjorth: “Henrik”

ANMELDEREKSEMPLAR Tre nordiske forlag. Tre nordiske forfattere. Fire af Henrik Ibsens dramaer. Er blevet til IBSEN NOR. De fire dramaer findes i “Dramaer”, som er en del af Rosinantecos fremragende klassikerserie.

“man ligger som man har redt” kan man læse i norske Vigdis Hjorths “Henrik”, som er inspireret af Ibsens “Hedda Gabler”. Jeg vil tilråde, at man læser dramaet “Hedda Gabler”, inden man læser “Henrik”. Dramaet er ikke svært at læse, og det er forrygende. Sikken en indsigt, sikke et blik for individet og dets relationer. “Hedda Gabler” er på ingen måde forældet. I Hjorths roman er kvinden Hedda blevet til manden Henrik. Et virkningsfuldt greb. Hjorth har et særligt blik for det moderne menneske – og dets skyggesider. Dette benyttes til fulde i “Henrik”. Læsningen af Ibsen og Hjorth åbnede op for begge værker.

“Hedda Gable” og “Henrik”  berører emner som arv/miljø, status, kvinde/manderoller, familie, individet, samfund/borger. Det er tankevækkende, spiddende, morsomt og virkelig godt! 

Hvilke læseoplevelser – Hedda og Henrik forlader ikke lige såden én. Jeg ville nyde at samtale om drama og roman i en bogklub. Forestiller mig, at det heller ikke ville være urealistisk at lave en sammenlignende læsning på de videregående uddannelser.

Vil anbefale Hjorths “Arv og miljø” og “Lærerindens sang”. Du kan finde omtaler i feed. 

Tak, Rosinanteco // Oversætter: Sara Kock

Haruki Murakami: “Det mystiske bibliotek”

ANMELDEREKSEMPLAR “Problemet med labyrinter er, at man ikke ved, om man har valgt den rette vej, før man er helt igennem. Og hvis man ved vejs ende så finder ud af, at man er gået forkert, er det oftest for sent. Det er problemet med labyrinter.”

“Det mystiske bibliotek” af Haruki Murakami med illustrationer af Kamila Slocinska er en lille, mørk og komprimeret sag med velkendte Murakamimarkører: Det overnaturlige, en sød pige, biblioteket, får, parallelle verdener m.m.

Kort fortalt handler fortællingen om en dreng, der går på biblioteket. Bøgerne, han ønsker at låne, må kun læses på biblioteket. Drengen bliver ført ned i en labyrintisk gang og taget til fange.

Jeg tænkte på Peter Mouritzen og Bent Haller, når de er allermest dystre og syrede. Der anes en inspiration fra Kafka og Grimm. Slocinska understreger den mørke stemning med sin enkle streg. Som modvægt benyttes farverne til at understrege det uhyggelige såvel som det finurlige, der gennemstrømmer fortællingen. Børn fra cirka 10 år kan læse med – og deres voksne.

// Tak, Forlaget Klim // Oversætter: Mette Holm

Jojo Moyes: “Ræk mig stjernerne”

“Det værste ved, at en mand slår en (…) det er ikke smerten. Det er, at i det øjeblik indser man, hvad det vil sige at være kvinde. At det er lige meget, hvor klog man er, hvor velformuleret man er, hvor meget bedre end dem man er. For de kan altid bare lukke munden på en med en knytnæve. Bare sådan.”

Jojo Moyes’ nyeste “Ræk mig stjernerne” er dedikeret til “bibliotekarer overalt”. ÅH! Romanen er inspireret af virkeligheden. En gruppe kvindlige bibliotekarer til hest under depressionen i Kentucky, USA. Moyes har altid noget på hjertet. I denne roman: race, kvinde/manderoller, uddannelse, social status og selvfølgelig litteratur som vejen til dannelse/viden/udvikling/erkendelse.

Moyes skriver let læste romaner med varme, glimt i øjet og en glidende/indfølende pen. Jeg nød at være i selskab med de sympatiske kvinder og deres op- og nedture i livets karrusel.

// Tak til Rosinante&Co​ 🍂

𝚋𝚊𝚞𝚜𝚊𝚐𝚎𝚛𝚋𝚘𝚘𝚔𝚜 𝚎𝚛 𝚒 𝚏𝚒𝚗𝚊𝚕𝚎𝚗!

Af hjertet tak til jer som har stemt på og/eller følger bausagerbooks. Det betyder alt!

// Vinderen afsløres lørdag d. 16. november kl. 17:00 på Syd-Bella Scenen.

// Tillykke til mine medfinalister. Find dem her.

Tomas Lagermand Lundme/ Anna Jacobina Jacobsen: “Kirsebærpigen”

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝙴𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 “Jeg dækkede over dig. Det gør man, når man elsker. Så holder man hånden over dem, der skuffer en.“ “Kirsebærpigen” af Tomas Lagermand Lundme med illustrationer af Anna Jacobina Jacobsen er fjerde novelle i Forlaget Carlsens ambitiøse og stærke serie af billednoveller til skolens ældste elever. “Kirsebærpigen” beskriver den første forelskelse. Strømmen af modsatrettede følelser når man erkender, at kærligheden er ugengældt. Hvor langt man vil strække sig? I dette tilfælde indtil man nærmest ikke genkender sig selv. Lundme har en særlig evne til at indfange kærlighedens komplekse væsen, de forbudte følelser med sin antydende, poetiske pen. Jacobsen understreger det komplicerede og knudrede med sin enkle, men samtidig detaljerede streg.
Carlsens Billednoveller er oplagte til undervisningen, læseklubber og også til frilæsning. Til dem der ikke magter en tyk bog – og i det hele taget. Tak, Forlaget Carlsen – tjek endelig også Forlaget Alineas pendant til de yngre elever “Miniværk”.