Vigdis Hjorth: “Henrik”

ANMELDEREKSEMPLAR Tre nordiske forlag. Tre nordiske forfattere. Fire af Henrik Ibsens dramaer. Er blevet til IBSEN NOR. De fire dramaer findes i “Dramaer”, som er en del af Rosinantecos fremragende klassikerserie.

“man ligger som man har redt” kan man læse i norske Vigdis Hjorths “Henrik”, som er inspireret af Ibsens “Hedda Gabler”. Jeg vil tilråde, at man læser dramaet “Hedda Gabler”, inden man læser “Henrik”. Dramaet er ikke svært at læse, og det er forrygende. Sikken en indsigt, sikke et blik for individet og dets relationer. “Hedda Gabler” er på ingen måde forældet. I Hjorths roman er kvinden Hedda blevet til manden Henrik. Et virkningsfuldt greb. Hjorth har et særligt blik for det moderne menneske – og dets skyggesider. Dette benyttes til fulde i “Henrik”. Læsningen af Ibsen og Hjorth åbnede op for begge værker.

“Hedda Gable” og “Henrik”  berører emner som arv/miljø, status, kvinde/manderoller, familie, individet, samfund/borger. Det er tankevækkende, spiddende, morsomt og virkelig godt! 

Hvilke læseoplevelser – Hedda og Henrik forlader ikke lige såden én. Jeg ville nyde at samtale om drama og roman i en bogklub. Forestiller mig, at det heller ikke ville være urealistisk at lave en sammenlignende læsning på de videregående uddannelser.

Vil anbefale Hjorths “Arv og miljø” og “Lærerindens sang”. Du kan finde omtaler i feed. 

Tak, Rosinanteco // Oversætter: Sara Kock

Haruki Murakami: “Det mystiske bibliotek”

ANMELDEREKSEMPLAR “Problemet med labyrinter er, at man ikke ved, om man har valgt den rette vej, før man er helt igennem. Og hvis man ved vejs ende så finder ud af, at man er gået forkert, er det oftest for sent. Det er problemet med labyrinter.”

“Det mystiske bibliotek” af Haruki Murakami med illustrationer af Kamila Slocinska er en lille, mørk og komprimeret sag med velkendte Murakamimarkører: Det overnaturlige, en sød pige, biblioteket, får, parallelle verdener m.m.

Kort fortalt handler fortællingen om en dreng, der går på biblioteket. Bøgerne, han ønsker at låne, må kun læses på biblioteket. Drengen bliver ført ned i en labyrintisk gang og taget til fange.

Jeg tænkte på Peter Mouritzen og Bent Haller, når de er allermest dystre og syrede. Der anes en inspiration fra Kafka og Grimm. Slocinska understreger den mørke stemning med sin enkle streg. Som modvægt benyttes farverne til at understrege det uhyggelige såvel som det finurlige, der gennemstrømmer fortællingen. Børn fra cirka 10 år kan læse med – og deres voksne.

// Tak, Forlaget Klim // Oversætter: Mette Holm

Jojo Moyes: “Ræk mig stjernerne”

“Det værste ved, at en mand slår en (…) det er ikke smerten. Det er, at i det øjeblik indser man, hvad det vil sige at være kvinde. At det er lige meget, hvor klog man er, hvor velformuleret man er, hvor meget bedre end dem man er. For de kan altid bare lukke munden på en med en knytnæve. Bare sådan.”

Jojo Moyes’ nyeste “Ræk mig stjernerne” er dedikeret til “bibliotekarer overalt”. ÅH! Romanen er inspireret af virkeligheden. En gruppe kvindlige bibliotekarer til hest under depressionen i Kentucky, USA. Moyes har altid noget på hjertet. I denne roman: race, kvinde/manderoller, uddannelse, social status og selvfølgelig litteratur som vejen til dannelse/viden/udvikling/erkendelse.

Moyes skriver let læste romaner med varme, glimt i øjet og en glidende/indfølende pen. Jeg nød at være i selskab med de sympatiske kvinder og deres op- og nedture i livets karrusel.

// Tak til Rosinante&Co​ 🍂

𝚋𝚊𝚞𝚜𝚊𝚐𝚎𝚛𝚋𝚘𝚘𝚔𝚜 𝚎𝚛 𝚒 𝚏𝚒𝚗𝚊𝚕𝚎𝚗!

Af hjertet tak til jer som har stemt på og/eller følger bausagerbooks. Det betyder alt!

// Vinderen afsløres lørdag d. 16. november kl. 17:00 på Syd-Bella Scenen.

// Tillykke til mine medfinalister. Find dem her.

Tomas Lagermand Lundme/ Anna Jacobina Jacobsen: “Kirsebærpigen”

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝙴𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 “Jeg dækkede over dig. Det gør man, når man elsker. Så holder man hånden over dem, der skuffer en.“ “Kirsebærpigen” af Tomas Lagermand Lundme med illustrationer af Anna Jacobina Jacobsen er fjerde novelle i Forlaget Carlsens ambitiøse og stærke serie af billednoveller til skolens ældste elever. “Kirsebærpigen” beskriver den første forelskelse. Strømmen af modsatrettede følelser når man erkender, at kærligheden er ugengældt. Hvor langt man vil strække sig? I dette tilfælde indtil man nærmest ikke genkender sig selv. Lundme har en særlig evne til at indfange kærlighedens komplekse væsen, de forbudte følelser med sin antydende, poetiske pen. Jacobsen understreger det komplicerede og knudrede med sin enkle, men samtidig detaljerede streg.
Carlsens Billednoveller er oplagte til undervisningen, læseklubber og også til frilæsning. Til dem der ikke magter en tyk bog – og i det hele taget. Tak, Forlaget Carlsen – tjek endelig også Forlaget Alineas pendant til de yngre elever “Miniværk”.

Mona Høvring: “Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født”

“Vi sammensætter virkeligheden sådan at den bliver begribelig, i det mindste for os selv.”

Martha og Ella er pseudotvillinger. Ligesom fødelsdatoen således har de også gennem deres barndom været meget tætte. Med tiden sker der en lille forskydning, og langsomt er de gledet fra hinanden. Mona Høvrings “Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født” beskriver så stærkt, hvordan de unge år kan være fyldt af modsatrettede følelser og langsomme, umærkelige forandringer. Romanen skildrer en måske lidt umoden, registrerende, introvert ung kvinde, der er ved at finde sin plads i familien og verden. Sin egen seksualitet, sit eget ståsted.

Høvring skriver lavmælt, delikat, antydende, sanseligt, menneskeklogt og smukt. Jeg er begejstret for Høvrings små korte romaner. Se anmeldelser i feed. Tre er oversat til dansk. De udkommer alle på det skønne Forlaget LESEN. Tjek forlagets stand på Bogforum, hvor du kan være heldig at få dem alle.

Oversætter: Ditte Holm Bro / Omslag: Line Kjeldsen Jensen

Maja Lucas: “Gennem natten og vinden”

ANMELDEREKSEMPLAR Johanne har læst til læge, kan citere Goethe og hendes mor havde et Cartier-ur. Johanne blev aldrig færdig med sit studie, alkoholen har taget over, og ved morens død tog broren uret.

I Maja Lucas’ korte og knugende roman “Gennem natten og vinden” følger man over ganske få dage Johanne og hendes 5-årige søn, Tore. Johanne er presset fra alle sider. Børnehaven, beboere i opgangen, sygehuset, kommunen. Johanne elsker sin søn, men magter ikke at tage sig af ham. Romanen er fyldt med tis, bræk, onani, stank, lussinger, dårlig udluftning, øl, vodka og uhensigtsmæssig mad. Sprækker af lys er der heldigvis på Johannes vej: indfølende medmennesker og den hjemløse/forfulgte Dima . 

Lucas skriver smerteligt skarpt og for mig næsten ubærligt. Hvornår taler vi om et barns tarv og en mors tarv? Hvem skal gribe ind? Hvordan? Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg mødte en Johanne og Tore? Er spørgsmål som jeg stillede mig selv undervejs. Kom til at tænke på, at jeg er opvokset med en enlig sygeplejerskemor, som sent om aftenen kunne stoppe bilen, hvis hun så et menneske ligge på vejen. Træde ud, sikre sig at vedkommende var ok, og så kunne vi to køre videre. Min mor har vist mig vejen. Vi må aldrig have for travlt til at at give vores medmenneske en hånd, stille de svære spørgsmål, give et kram.

“Gennem natten og vinden” er oplagt som bogklubbog. Også som værklæsning på uddannelser for kommende pædagoger, lærere, læger og sygeplejersker.

Tak, Forlaget Gyldendal!