med mere


𝚋𝚊𝚞𝚜𝚊𝚐𝚎𝚛𝚋𝚘𝚘𝚔𝚜 𝚎𝚛 𝚒 𝚏𝚒𝚗𝚊𝚕𝚎𝚗!

Af hjertet tak til jer som har stemt på og/eller følger bausagerbooks. Det betyder alt!

// Vinderen afsløres lørdag d. 16. november kl. 17:00 på Syd-Bella Scenen.

// Varmt tillykke til mine medfinalister: Se HER!


Ydmyg og med rødmende kinder: 𝙱𝙰𝚄𝚂𝙰𝙶𝙴𝚁𝙱𝙾𝙾𝙺𝚂 𝙴𝚁 𝙽𝙾𝙼𝙸𝙽𝙴𝚁𝙴𝚃
til Danish Book Blog Award 2019.

Med min bogblog har jeg kunnet kombinere min passion for bøger og foto. 𝙱𝙰𝚄𝚂𝙰𝙶𝙴𝚁𝙱𝙾𝙾𝙺𝚂 er mit åndehul i en travl hverdag. Bogbloggerverdenen er utrolig givtig, dedikeret og fyldt af kærlighed. Af hjertet tak til alle jer der er med på min brogede bogvej. Varmt tillykke til de andre nominerede. Tjek dem ud – de er dybt inspirerende, utrolig vidende og enormt dygtige. TAK til Plusbog.dk

Du kan stemme på din favoritbogblogger her: https://www.plusbog.dk/info/dbba


Kursus: Børne- og ungdomslitteraturen lever!

I marts afholder jeg to kurser i Dansklærerforeningen regi.

Der sker utrolig meget inden for børne- og ungdomslitteraturen. Men hvad er det egentlig, der sker, og hvor finder du litteraturen henne? 

Det bliver en eftermiddag, hvor vi skal se nærmere på, hvad der rører sig inden for børne- og ungdomslitteraturen. Der vil være inspiration til, hvad der skal stå på hylderne af billedbøger, børnebøger, serier, ungdomsbøger, grafiske romaner, tegneserier osv. 

Målgruppe
Læringsvejledere/skolebibliotekarer, dansklærere, litteraturinteresserede.

Program
Du får bud på, hvor du kan finde inspiration til indkøb af litteratur til det pædagogiske læringscenter med fokus på bogbloggere, hjemmesider og fagblade. Der vil også være forslag til velegnede bøger til biblioteksundervisningen, højtlæsningsbøger til alle klassetrin og forslag til de gode klassesæt. Du får selvfølgelig en liste med hjem med det hele og mulighed for at kigge i bøgerne.

Tilmelding her.


Refleksioner vedrørende mit arbejde som skolebibliotekar. Se her:


Et par af mine bogbilleder optræder i Trine May og Susanne Arne-Hansen’s fine undervisningsmateriale: Læs, læs, læs. Læs mere om materialet HER.

5C200EFF-B5F2-40EA-AD1D-151A449E47E9.jpg


Interviewet i Dansk i oktober 2016.

fullsizeoutput_8d45.jpeg

• Hvorfor blev du dansklærer?

Min kærlighed til litteratur har stor betydning for, at jeg blev dansklærer og senere uddannede mig til skolebibliotekar. Sammenlignet med dagens børn, så kom jeg sent i gang med at læse, men da koden endelig var knækket, læste jeg alle bøgerne på skolebiblioteket! Fra Gummi-Tarzan til Kim-bøgerne, fra Kærlighed ved første hik til Min ven Thomas …  Passionen for litteratur har gjort, at jeg har et bredt kendskab til litteratur, hvilket er en force både som dansklærer – men også i timerne som læringsvejleder. Det bedste ved at være dansklærer er at kunne smitte andre med glæden ved litteratur. 

• En god oplevelse med danskfaget?

Jeg bliver helt høj, når mine elever med lys i øjne for første gang læser fx  Viktor Vampyr højt for hele klassen. Når de senere jonglerer med intertekstuelle referencer eller med lethed genrebestemmer en tekst, er det næsten magisk. Vi taler indskolingen. Jeg er begejstret for det løft, undervisningen har fået de senere år. Glad for, at det er blevet helt ok at stille ret så høje faglige krav til indskolingsbørn i samarbejdet med forældrene. Børn kan nemlig så meget, og de vil rigtig gerne lære, derfor må vi ikke tage læringsglæden fra dem ved ikke at fodre den sult.

• Udfordringer for faget og dansklærergerningen netop nu?

Mindre begejstret er jeg for, at man skal kigge langt efter dannelsesbegrebet i de nye fælles mål. Som dansk- og kristendomslærer kan og skal alt, hvad vi underviser i, ikke måles. Der må vi aldrig ende. Punktum. Danskfaget har mange facetter. Det er blandt andet et dannelsesfag, og her spiller litteraturarbejdet ind. Litteratur gør os klogere på livet, på os selv og vores medmennesker. I arbejdet med litteratur lægges kim, som kan vokse, danne og måske nu, måske år ud i fremtiden være med til at udvikle eleverne personligt, socialt og kulturelt. Litteraturen er genial i denne proces. Astrid Lindgreen siger det så rammende: ”En børnebog er god, hvis man ved at læse den kommer langt ud i den vide verden og langt, langt, langt ind i sig selv.” Det gælder vel al god litteratur?

 • Hvorfor er du medlem af Dansklærerforeningen?

Dansklærerforeningen har udgivet nogle fantastiske romaner, man som ungt menneske kan spille bold op ad. Modige udgivelser med emner som kræft, meningsfuldhed, anoreksi, skoleskyderi før det kom på ”mode” at skrive om dette. Romaner der kræver formidling, samtale, refleksion og fordybelse. Hele Billedroman-serien er en lille genistreg. Jeg ser serien som forløberen for meget af den litteratur, som i dag bliver udgivet med illustrationer. Romaner, der fastholder de børn, som vi ved er i stor risiko for falde fra i forhold til læsningen. 

At jeg som 18-årig sad i en bus til Thurø på vej hjem fra Svendborg Gymnasium med en ukendt bag ved mig, der så op fra en roman af Franz Kafka, er en af livets smukke tilfældigheder. Denne unge mand er i dag forfatter, og har blandt andet skrevet romanen En-to-tre-NU! Et liv med ham har – ud over et privat bibliotek af bøger – givet nogle indsigter og helt unikke muligheder, jeg som dansklærer dagligt har glæde af. Vi taler sammen om litteratur, naturligvis også set fra den skabende og den undervisendes vinkel, men først og fremmest som læsende. Han er den bedste sparringspartner.

• Et godt råd til andre dansklærere?

Min kærlighed til litteratur har gjort mig til den dansklærer, jeg er. Tro på din egen begejstring for faget, og på at du med alt det ikke-målbare til gengæld kommer til at hjælpe eleverne som mennesker.


fullsizeoutput_8d43.jpeg

Politiken lavede tilbage i 2015 en udskældt billedserie fra Langeland. Som modsvar kunne man indsende et billede af “mit Langeland”. Et af mine billeder (drengene med cykelhjelme) fik så mange stemmer af det kom med i et særtillæg i Politikens PS.

Se de udvalgte billeder HER!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s