Forfatteren Flannery O’Connor blev ramt af sygdommen lupus, da hun var 26 og måtte flytte sammen med sin mor, fordi hun ikke kunne klare sig selv. De boede de sidste 13 år af O’Connors liv på gården “Andalusia”, Georgia. O’Connors far døde af samme sygdom, da Flannery var 14 år gammel. Farens død, og Flannerys egen sygdom menes at have sat aftryk i hendes værker. Det morbide og mørket skulle være et kendetegn. Jeg glæder mig til at komme i gang med O’Connors forfatterskab. Hvilken personlighed, hvilken skæbne. I går besøgte vi “Andalusia”. Hvis du vil se flere billeder, så tjek gerne Story.
“ … hvis du kunne lære dig et meget enkelt kneb, ville du komme adskilligt bedre ud af det med de fleste mennesker. Man forstå ikke en anden, før man prøver at se på tingene fra hans synsvinkel …” “Hvad mener du med det?” “ … før man kryber ind i hans hud og ser på verden med hans øjne.” // Der er ikke det skolebarn i USA, som ikke har læst Harper Lees debutroman, sydstatsklassikeren “Dræb ikke en sangfugl”. Bogen udkom i 1960. Handlingen foregår i 1930’ernes Alabama. Sagføreren Atticus Finch får den umulige sag at skulle forsvare en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde. Synsvinklen er hos sagførerens 9-årige datter, Scout. Atticus Finch er en af de mest sympatiske og menneskekloge personer, der er tegnet i en roman!
Romanen skildrer et raceadskilt samfund - det synes ikke længe siden - og giver et indblik i en verden, hvor sladderen har gode vilkår, klasserne er skarpt opdelte, og man gør, som man altid har gjort.
Fordi synsvinklen er hos et barn, lykkes det Lee at behandle tunge emner med varme, uskyld og humor. Synes dog også, at letheden bliver romanens svaghed. Romanen er i min optik fyldt med for mange fjollede episoder.
Råheden og det upolerede finder du til gengæld i Carson McCullers “Hjertet er en ensom vandrer” - en roman som stadig lever i mig.
Tak til @lindhardtogringhof ♥️
