“Jeg er lidt ramt af kulturchok, eller måske er det kontantchok. Måden, de her folk bruger penge på - husene og flyene og hele hæren af stuepiger - man er nødt til at se det med sine egne øjne. Man skulle tro, recessionen slet ikke var kommet hertil. Alt er ultramoderne og skinnende rent.”
.
Nicholas Young er faldet for Rachel Chu. De har været kærester i to år. Rachel har aldrig mødt Nicholas’ familie. Ved ikke rigtig noget om hans baggrund, før de sammen rejser til Singapore på 1. klasse for at fejre en vens bryllup. Nicholas’ familie er ubegribelig rig, og handlingen kan gå i gang …
.
@kevinkwanbooks ’s “Millionæren fra Singapore” er en letfordøjelig, underholdende og ret så skøn roman om klasseskel, kultur, penge, historie, traditioner, familie, venskab og kærlighed. Romanen er et interessant indblik i en verden, som meget få kender til - derfor kærkomment med bogens forklarende noter!
.
I perioder hvor det kan være svært at finde tid og overskud til mere dybdegående værker, søger jeg mod romaner som Kwans, Moyes', Colgans og Perkins'. En slags “Guilty Pleasures” som nærmest læser sig selv. (Tak for udtrykket @mettewolfhagen !)
.
“Millionæren fra Singapore” er filmatiseret som “Crazy Rich Asians”. I efteråret var jeg optaget af den fine koreanske serie “Something in the Rain”, Netflix, som også giver indsigt i en helt anden verden og kultur.
.
“Millionæren fra Singapore” er en triologi - og oplagte sommerferiebøger.
.
// Tak, @politikensforlag 👜
“Sådan. Det er sådan, mennesker gør. Fortæller hinanden om deres liv.” // I @anja_hitz Hitz stærke, realistiske ungdomsroman “Den dag vi døde” er vi på en efterskole. Vi følger tre unge mennesker i en periode af deres liv, hvor livet udfolder sig. Livet står åbent, erfaringer skal gøres, chancer skal tages, hemmeligheder deles - men samtidig har de fleste en tillid til forældre/voksne/autoriteter. “Den dag vi døde” tager en drejning, som jeg ikke vil afsløre, men grebet er effektivt. Romanen er indfølende om den første kærlighed, usikkerhed, venskab, efterskoleliv. Det er også en roman om tillid, ansvar, skyld og tilgivelse. Romanen er fiktion, men tager afsæt i en virkelig hændelse. // “Den dag vi døde” er oplagt til undervisning i fx 8. klasse. Den er let at læse, men har meget på hjertet, og er god at spejle sig i. Forestiller mig, at eleverne vil være optaget af spørgsmålet: Er det ok at skabe fiktion over en virkelig hændelse? // Hitz har skrevet den skønne serie “Mig og min papfamilie”. Jeg kunne også godt lide Hitzs finurlige ungdomsroman “Sol Solo Superglue”. Hitz kan noget med personer. // Tak, @abcforlag 🌊
“Jeg er på en og samme tid eskapisten, der flygter fra virkeligheden, samtidig med at jeg forsøger at fastholde fortiden, selvom jeg godt ved, at jeg dekonstruerer den. Jeg piller i sårskorperne, så arrene vokser sammen i nye mønstre.” ~
•
“Mørkekammeret" er @camillahjornholm ’s debutroman. Handlingen spænder fra besættelsestiden til vore dage. Det er en roman om en mørk fortid og en masse hemmeligheder. “Mørkekammeret” er en rammende fortælling om, hvordan man, i det umiddelbare stærke fællesskab en familie er, kan føle sige anderledes og ensom. Romanen er kort, men evner at oprulle en familiehistorie, hvor personerne står skarpt. “Mørkekammeret" kredser om kompleksiteten i at være en del af en families historie. Hvor svært det kan være at danne nye mønstre, når der er fotografier, der minder om det, der var. ~
•
Godt bogklubemne. ~
•
Tak @turbine_forlaget // PS: En fejl har indsneget sig i bogen. Man sætter lys i vinduerne d. 4. maj.
AD// “Jeg skal komme overens med livets faser, og at faserne er en slags tektoniske plader. Engang levede jeg sammen med faren til mit barn i en klassisk familie, og nu står jeg her på en plade og må følge dens bevægelse. Og bevægelsen vil føre til, at jeg kommer frem til at finde mig selv, den jeg virkelig er, når jeg er bedst, og så er der jo det med kærlighed, at den finder man, når man har fundet sig selv.” •
•
“Jeg ser mig selv som rytmisk” er simpelthen en vidunderlig titel. Marie Louise Tüxen er kvinden bag den lille, skønne, realistiske roman. En roman om, ja, at finde sig selv. Tüxen har et rigtig godt blik for relationer og for de tåkrummende situationer i den til tider nådesløse "parringsdans". Tüxen har også noget med lugte, sårskorper, tis og dårlige vaner. Vi er alle mennesker!
•
Har for nylig omtalt den humoristiske, ret groteske og varme “Helle Erobreren”, som Tüxen har skrevet sammen med @anders_morgenthaler . Jeg kan godt lide Tüxen, hun er ikke bange for at tage os derhen, hvor det gør ondt - heldigvis med drys af omsorg.
•
Tak, @vild_maskine 💄
“Hvis jeg lyver, hvis jeg virkelig indimellem lyver, er det et resultat af mine forældres evige kontrol. Jeg lærte at smutte ind i usandhederne som et jaget dyr der finder et smuthul.”
•
Christina Hesselholdt har endnu en gang taget udgangspunkt i virkelige personer med romanen “Virginia Is For Lovers”. Romanen bygger på et dobbeltmord begået i USA (1985). Når nu det er Hesselholdt, der fører pennen, så skal man ikke forvente “True Crime” som roman!
•
“Virginia Is For Lovers” er flerstemmig, ikke for sarte/sippede sjæle og helt sin egen. Romanen udforsker, hvad der gør os til det menneske, vi er? Hvad er erindring? Hvad er sandhed? Hvem ejer sandheden? Hesselholdt skriver stramt, syret og ja, hesselholdtsk ...
•
Hesselholdt går helt nye veje inden for den historiske fiktion/dokumentariske fiktion/autofiktionen - og jeg sidder tilbage med tanken: Hvor går grænsen? Er du til en anderledes, mørk og nærmest gotisk læseoplevelse, så læs “Virginia Is For Lovers”!
