~ anmeldereksemplar ~ Har gået lidt rundt om mig selv, da jeg mangler ord til at beskrive Puk Qvortrups selvbiografiske debutroman “Ind i en stjerne”. Da Puk var 26 år, mistede hun sin mand, der fik hjertestop under et halvmaraton. De havde en søn på to år og ventede deres andet barn. Qvortrup har i sin roman evnet ganske usentimentalt at skildre tiden efter. “Ind i en stjerne" er hudløs ærlig, fyldt med kropsvæsker, forbudte følelser, tegn, sorg, kærlighed og stjerner. Qvortrup kan virkelig skrive, og romanen har et godt flow uden en masse udpenslinger/understregninger af pointer. “Ind i en stjerne” er en smuk roman om at miste og finde tilbage igen. Bogen er bevægende, menneskeklog og vigtig. For hvor går vi hen med vores sorg? Hvad stiller vi op med mennesker, der er i sorg? Hvad kan vi egentlig kræve af et menneske i sorg? Hvad kan man kræve af sig selv, hvis man er i sorg? Der gives ingen konkrete svar - men mange episoder til refleksion og spejling.
Jeg var berørt af Naja Marie Aidts “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”, som omhandler, hvordan Aidt blandt andet brugte litteraturen i sin sorgproces efter at have mistet sin søn. Qvortrup har (selvfølgelig) en anden type sorg, romanen et andet greb, men “Ind i en stjerne” fortjener samme udbredelse som Aidts!
TAK @pukqvortrup ✨
~ anmeldereksemplar ~ Så kort kan det gøres! Norske Kim Hiorthøys lille samling af korttekster “Du kan ikke svigte din bedste ven og blive god til at synge samtidig” er (som titlen) finurlig og billedskabende. Teksterne er primært set fra mænds perspektiv og med små nedslag i livet - der hvor det bliver tåkrummende, trist, syret, ensomt, sørgeligt, lykkeligt.
Samlingen er illustreret af Hiorthøy selv - holdt i helt enkle blyantstegninger. Illustrationerne passer godt til værkets stemning. Jeg kom til at tænke på Johanne Helga Heiberg Johansens skønne streg. Forsiden er vidunderlig!
Teksterne kunne sagtens bruges på de videregående uddannelser. De lægger op til samtale såvel som både mundtlig/skriftlig meddigtning. De kan fungere som afsæt for novellearbejde - måske kunne man illustrere en tekst i billedkunst a la Hiorthøy.
Tak til @arkivfordetaljer . Et lille forlag med små stærke udgivelser, der leverer noget til hjernen. Vil gerne anbefale fortællingerne “Plantage” af @annette_brogaard og punktromanen “Sprækker” af @m_garfieldgarfield - se omtaler andetsteds.
“Grænsebørn" af Bent Haller er en af mine favorit børne- og ungdomsbøger. Det er en samling af kortprosatekster, som kredser om børn på grænsen.
Bent Haller har endnu en gang udgivet en bog med korttekster: “At blive set”. Hver tekst er på en side. Det er barske tekster om at blive set, som den man er. Det er tekster om køn, overgreb, overfald, død, seksualitet. Fordi teksterne er så korte, bliver det aldrig ubærligt, endda til tider humoristisk! Samlingen er med illustrationer af Cato Thau-Jensen. Thau-Jensens skæve streg /collagestil passer fint til Hallers univers. “At blive set” er som “Grænsebørn” en gave til danskundervisningen eller oplæsning fra omkring 5. klasse. Teksterne bliver små detektivopgaver: Hvad skete der egentlig? Hvad handler teksten om? Ved I, hvad det betyder? Teksterne lægger også op til både mundtlig og skriftlig meddigtning. De kan fungere som afsæt for novellearbejde, trivselssamtaler; endvidere understreger novellerne betydningen af en god titel.
Når Haller er bedst - er han én af de bedste! Det er disse korttekster!
"Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde lærer at forstå den her verden. Vi skal knokle og gøre vores bedste og skynde os at gennemføre studier med høje karakterer, men vi må ikke være stræbere eller være for stolte. Vi skal også huske at være unge og drikke os i hegnet og rejse ud og realisere os selv. Jeg ved ikke, hvordan andre gør det, men mit skema er fyldt helt op allerede. Jeg har ikke lyst til at undskylde, at jeg knokler for at gennemføre den plan, jeg har lagt.” Ditte Weises YA-roman “Og så drukner jeg” er et skræmmende indblik i en "12-talspiges" verden med skemaer, træning, betablokkere, SoMe, minimum af kalorier og status af “eneret". Som i Weises “Provinspis” bliver der ikke lagt fingre imellem, og det er befriende i forhold til fx størsteparten af amerikanske YA-romaner.
Jeg tror, en del unge vil kunne genkende sig selv i Weises roman. Hvis du har et ungt menneske i dit liv, er det øjenåbnende læsning. Romanen skal selvfølgelig indkøbes til skolebiblioteket, og uddrag kan med fordel bruges i undervisningen fx i arbejdet med identitet eller at være ung i dag.
Tak til @carlsenpuls 💦
“Smuk som sit navn, Tone”. For mange år siden havde jeg en klumme af Peter Olesen hængende på min opslagstavle. Den var en hyldest til Olesens veninde, Tone. Klummen var meget rørende og citatet stammer derfra. Det var før søgemaskinernes tid, så først da jeg faldt over Suzanne Brøggers “Tone”, forstod jeg sammenhængen mellem Olesen og Brøgger. Brøggers bog “Tone” er beskrevet som “Et kvindekvad til alle trængende i trange tider”, og er også en kæmpe cadeau til, ja, kvinden Tone Bonnén.
Tone Bonnén var i 30 år blandt andet kostumechef i Danmarks Radio og tilsyneladende et livstykke. I Brøggers kvad følger vi Tone fra vugge til grav. Brøggers Tone beskrives som et favnende, yderst gavmildt, meget festligt, utroligt musisk/kreativt menneske. En uselvisk personlighed og menneskekender, der behandlede alle ens, hvad enten det var narkomanen eller grevinden. “Tone” er trods sin liden størrelse et stykke danmarks- og kvindehistorie, og Tone fortjener en plads i en serie som fx “De rebelske piger”!
Jeg har en stor, stor svaghed for lavmælte fortællinger om stille eksistenser. Som de fremragende John Williams “Stoner”, Roy Jacobsens “De usynlige” og Elizabeth Strouts “Olive Kitterigde”. Nogle af mine absolut yndlingsbøger. // “Alt er muligt” er en selvstændig fortsættelse af amerikanske Elizabeth Strouts “Jeg er Lucy Barton”. I min verden er Strout en af de dygtigste nulevende forfattere; en eminent formidler af, hvad samfund, kår, status gør ved mennesker. Strout er aldrig udpenslende, men antydende - også i forhold til personskildringer, og det til trods står karakterne altid knivskarpt.
I “Alt er muligt” møder vi forskellige personer, som på den ene eller anden måde har berørt Lucy Bartons liv.
Min varmeste anbefaling.
Tak til @forlagetgyldendal 🌾 // Oversætter: Claus Bech.
