LÆRERCENTRENES FORFATTERPRIS

Som skolebibliotekar og læringsvejleder er det altid spændende, hvem der får @kfplc s “Læringscentrenes Forfatterpris” for årets bedste bog. 

I år blev det “Guldfisken Glimmer” skrevet af min mand @jesperwungsung – glimtende tillykke ✨🧡✨

Dygtige @trinemay har lavet litteraturguide til. Forfatter Thomas Korsgaard har skønt indlæst. 

Bogen egner sig til højt- og frilæsning fra 5. klasse. Som værk fra 6. klasse.

Jesper Wung-Sung: “Der danser en virus”

Digtet “Der danser en virus” af min mand @jesperwungsung er født som et litterært kram. “Som en gave til én man har kær, men ikke kan være sammen med. Til den man ikke kan give et kram – eller til den man ikke må give et kram. Den dér akavede situation, når man møder nogen og ikke længere ved, hvordan man skal hilse. Måske kan man give vedkommende en bog-krammer.”

Et digt i pardans med H.C. Andersens finurlige papirklip.

Forlaget Fugl har holdt prisen på en flad 50’er (40,- porto). Jeg formidler gerne et salg, skriv venligst en PB. Bogen kan leveres signeret, hvis du ønsker det.

Pas på hinanden 💌

Lotte Garbes: “Løbeklubben i Saudi”

𝚛𝚎𝚔𝚕𝚊𝚖𝚎 Livet og løgnene indhenter ofte én. I Lotte Garbes “Løbeklubben i Saudi” følger vi Maiken, som forsøger at fortrænge sit tidligere liv i Danmark. Maiken har sagt ja til et job som antropolog i Saudi-Arabien, og i den forbindelse kommer hun med i en kvindeløbeklub!

“Løbeklubben i Saudi” giver et farverigt indblik i en danskers møde med et arabisk miljø, hvor dobbeltmoral hersker, men hvor der også i disse år begynder at ske fremskridt med kvindernes rettigheder.

Romanen er underholdende, let læst. Jeg kan især godt lide den alvor, som indtræder i sidste halvdel. Romanen er en perfekt poolbog.

Tak, @peoplespress 🔆

Mellemtrinsbøger

Anne Sofie Hammer og Lars Daneskov er nok især kendt og vellidt for deres humoristiske børnebøger. Begge er de nu udkommet med 2 vedkommende og lavmælte realistiske børnebogsromaner om blandt andet fraværende mødre. 

// I Daneskovs “Pissemyre” er Melvin alene med sin far, fordi Melvins mor er død. Selvfølgelig savner Melvin sin mor, men Melvin og hans far har det grundlæggende godt! “Pissemyre” er en varm roman om venskab, kærlighed og mod. ~ Fra 11 år. Højtlæsning, frilæsning til mellemtrinnet eller læseklubben for 11+ på biblioteket!

// En klog kvinde har omtalt Anne Sofie Hammers “Jeg tæller mine skridt” som en moderne “Pigen med svovlstikkerne” – bare med en god slutning! Det er meget rammende. Merle er alene med sin mor. Merles mor har gode og dårlige perioder. Vi følger Merle i dagene, hvor Merles mor ikke vender hjem fra værtshuset. “Jeg tæller mine skridt” griber én om hjertet. Romanen vil være meget velegnet at læse som værk på 6. årgang. ~ Fra 11 år. Klassesæt, højtlæsning, frilæsning eller læseklubben!

Tak @borneboger • @dansklitt 🐜👣

Processed with VSCO with s2 preset

Nominer din favoritbogblogger!

Jeg nominerer altså otte! Alle inspirerer mig med deres høje faglighed, æstetik og varme personligheder:

@annelovebooks
@annkristinehald
@anetteslitteratursalon
@bogblogger.dk
@hellolasse
@kshdkboeger
@litteraturdk
@litfix

Du kan sende dit eget forslag til @plusbog.dk inden d. 14. september på konkurrence@plusbog.dk , du kan også skrive dit forslag på DBBA-opslaget på Plusbogs FB/IG-side. ~ Hurra for litteraturen – og alle jer dygtige bogbloggere!

Bookmate

𝚛𝚎𝚔𝚕𝚊𝚖𝚎 Har fået en boghylde hos Bookmate, hvor jeg har samlet 10 vidt forskellige bøger, men som har sommeren eller naturen som gennemgående tema. Det er godt, vi har bøgerne til at svømme væk i, nu hvor sommeren måske ikke helt bliver, som vi først forestillede os.
Bookmate er en mobil app til læsning (e- og lydbøger). Måske er du som mig novice i forhold til e- og lydbøger, men har lyst til at afprøve mediet i din sommerferie. Bookmate har i hvert fald lavet en promokode til 30 dages fri brug af Bookmate. Brug koden bausagerbooks via linket bookmate.com/code . Husk at afmelde inden de 30 dage er gået, hvis du ikke har lyst til at blive abonnent!

Lad dig også inspierere af de skønne @gyrith , @michvraa , @annesofiehammer og selvfølgelig @bookmeupscotty s boghylder. // Har skrevet reklame – jeg modtager dog ingen betaling!

YA-love

Der er udkommet tre gode og gule danske realistiske romaner til udskolingen!

// På trods af tunge emner som vold, krisecenter og overskredne grænser er @zakiyaajm s “Vulkan” også en hjertevarm roman om sympatiske Anna og en kringlet vej til at finde sit eget ståsted. Fra 13 år. Der er undervisningsmateriale til romanen af dygtige Maria Louise Bjerrum.

// Fik Daniel Zimakoffs “Ludvig og livet” anbefalet af en pige i 8. klasse og pigens mor. Tak! Jeg forstår godt hvorfor. Den lavmælte roman gør ikke stort væsen af sig, men man bliver engageret i Ludvigs søgen efter sin far og den spirende kærlighed til en mulig bonussøster. Efterlyser altid letlæste, realistiske romaner med drenge som hovedperson. Her er én! Fra 13 år. Vil også fungere som klassesæt i 7.

// Der er gang i sproget, dramaet og tempoet i @sannesonder s “Se mig” om de to tidligere veninder Zira og Alberte. Alberte bliver megastor på Youtube, og bedsteveninden Zira føler sig mere og mere forkert. Vi følger historien fra begges synsvinkler. Romanen sætter fokus på facade og selvværd – den læser sig selv! 

Køb romanerne som klassesæt, frilæsningsbøger til udskolingen eller læseklubben for 13+ på biblioteket!

Tak @forlagetgyldendal 📸

Delphine de Vigan: “Underjordiske timer”

REKLAME: Franske Delphine de Vigan er tilbage med den sørgmodige roman “Underjordiske timer” om lægen Thibault og projektlederen Mathilde, der står ved en skillevej. Vi følger et døgn i deres liv, hvor de begge synes at ramme bunden. Vigan har skrevet en af mine yndlingsbøger “Alt må vige for natten”. “Underjordiske timer” når ikke samme højde, men de Vigan er her ferm til at indfange livets kompleksitet af tilfældigheder, skæbne, lys/mørke. I romanen bliver vejen fra top til netop bund pludselig kort. Romanens beskrivelse af social udelukkelse på en arbejdsplads er knugende, og selv i byernes by, Paris, findes der ensomhed og lejligheder med fugt. “Underjordiske timer” er hurtigt læst – men giver stof til eftertanke – at have blik for livets mørke sider, når man befinder sig på solsiden!

Kunne endvidere godt lide de Vigans ungdomsbog “No og mig” om den hjemløse No.

Tak, @peoplespress ! // Oversætter: @victoriawestzynthius 🩺👠

Frída Ísberg: “Kløe”

𝚛𝚎𝚔𝚕𝚊𝚖𝚎 Islandske Frída Ísbergs novellesamling “Kløe” er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020. Det er en tåkrummende og humoristisk samling, der har fokus på alle de situationer i livet, hvor ens grænse er nået/overskredet, pinlighederne, usikkerheden. Fx ens umodne voksne børn, når ens kæreste går fra charmerende til ucharmerende, eller man bliver regnet for sit barns mormor.

Til dig som kunne lide Marie Auberts “Må jeg komme med dig hjem” eller Thomas Korsgaards “Tyverier”.

Tak, @forlagettorgard ☀️// Oversætter: Kim Lembek!

H.C. Ørsted

Det er 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme. I den anledning har Johan Olsen skrevet fagbogen: “Kompasnålen der bevægede sig – En bog om Hans Christian Ørsted og elektromagnetismen”.

Ørsted blev født d. 14. august 1777 i Rudkøbing i en særlig familie. I disse dage fejrer Rudkøbing deres bysbarn. 

Olsen skriver herligt underholdende, informativt og let tilgængeligt. Jeg blev faktisk rørt af Ørsteds åbenhed overfor alle aspekter af livet – kultur, natur og videnskab. 

Må ærligt indrømme, at jeg kun læste bogen, fordi jeg adskillige gange gennem livet er “stødt på” Ørsted. I mine unge år kiggede jeg ud på skorstene på H.C. Ørstedværket. Nu hilser jeg på hans statue, når jeg har min gang i Rudkøbing.
Ja, det er sundt at møde det ukendte. Vil anbefale alle fra 5. klasse at købe bogen som klassesæt til N/T-undervisningen. Bogen kan sagtens bruges som højtlæsningsbog. Det er en bog at blive klog af fagligt som menneskeligt.

Tak, @politikensforlag 🧲