Richard Ford: “Mellem dem – Mine forældre som jeg husker dem”

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 “En ufuldstændig forståelse af vores forældres liv er ikke et vilkår i deres liv. Kun i vores eget. Om noget er det at erkende, at man ved mindre end det hele, respektfuldt, da børn indskrænker rammerne for alt det, de er en del af.”

Amerikanske Richard Ford har skrevet en stærk erindringsbog “Mellem dem – Mine forældre som jeg husker dem”. Fords forældre havde en altopslugende kærlighed til hinanden. De fik Ford sent i deres liv. Ford kom mellem dem. Dog ikke på nogen negativ måde.

Bogen er lidt særegent inddelt i to erindringsbilleder skrevet med tredive års mellemrum. Første del om Fords far, anden del om Fords mor skrevet tilbage i 1981. Som forældrenes liv er bogen stilfærdig og varm. Det er en bog om livet, den store kærlighed og døden. Ford reflekterer vedkommende over, hvad erindringer er, og hvorfor han selv havde behov for at skrive bogen.

John Ford boede en del år i Jackson, Mississippi hvor forfatteren Eudora Welty levede. Ford takker Welty i sin efterskrift. Jeg har læst Weltys erindringer om sine forældre, og de to bøger er sammenlignelige for deres ikke konkluderende/analyserende og kærlige blik. Patti Smiths barndomserindringer “Drømmespinderier” kom mig også i hu.

Ford har skrevet en rummelig, eftertænksom og menneskeklog bog, som var en stor fornøjelse at læse.

Tak, Forlaget Klim​ // Oversætter: Nina Brenøe 𖦹

Lone Elmsted Bild: “Hollys hav”

“Nogle ting er, hvad de er”.

Holly er donorbarn. Hollys forældre skal flytte fra hinanden, da Hollys mor er gravid med en anden mand. Tanker begynder at melde sig: Forsvinder Hollys far ud af billedet, når han ikke er biologisk? Hvornår har man en far – og hvem er det egentlig? Når nu ens biologiske er et navn – men til ingen gavn? Tilværelsen fortsætter, mens Holly trækker sig stadig mere fra venner og liv.

Lone Elmsted Bilds korte, lavmælte og varme roman “Hollys hav” beskæftiger sig med et nyere emne: donorbørn. På trods af sin liden størrelse, så står der meget mellem linjerne. Grebet er filosofisk og lidt nøgtern, hvilket er med til at understrege Hollys personlighed.

Romanen er let læst, men der er meget at tale om. “Hollys hav” er oplagt som klassesæt til 6. årgang, hvor det kan være svært at finde egnede romaner. Eleverne vil kunne genkende sig selv i forhold til venskab, familie, skole, identitet og spirende forelskelse. Det kunne være spændende at tale om: Hvad er arv og miljø? Er man mere hel, hvis man kender sit ophav?

Var du glad for Mette Vedsø​s “Hest Horse Pferd Cheval Love” og Mette Eike Neerlin​ s “Hest, hest, tiger, tiger”, så læs “Hollys hav”. Jeg var meget glad for Bilds “Hvis bare det var en drøm”. Se omtale i feed.

Tak, @BØRNEBØGER​ 🎐

Vigdis Hjorth: “Henrik”

ANMELDEREKSEMPLAR Tre nordiske forlag. Tre nordiske forfattere. Fire af Henrik Ibsens dramaer. Er blevet til IBSEN NOR. De fire dramaer findes i “Dramaer”, som er en del af Rosinantecos fremragende klassikerserie.

“man ligger som man har redt” kan man læse i norske Vigdis Hjorths “Henrik”, som er inspireret af Ibsens “Hedda Gabler”. Jeg vil tilråde, at man læser dramaet “Hedda Gabler”, inden man læser “Henrik”. Dramaet er ikke svært at læse, og det er forrygende. Sikken en indsigt, sikke et blik for individet og dets relationer. “Hedda Gabler” er på ingen måde forældet. I Hjorths roman er kvinden Hedda blevet til manden Henrik. Et virkningsfuldt greb. Hjorth har et særligt blik for det moderne menneske – og dets skyggesider. Dette benyttes til fulde i “Henrik”. Læsningen af Ibsen og Hjorth åbnede op for begge værker.

“Hedda Gable” og “Henrik”  berører emner som arv/miljø, status, kvinde/manderoller, familie, individet, samfund/borger. Det er tankevækkende, spiddende, morsomt og virkelig godt! 

Hvilke læseoplevelser – Hedda og Henrik forlader ikke lige såden én. Jeg ville nyde at samtale om drama og roman i en bogklub. Forestiller mig, at det heller ikke ville være urealistisk at lave en sammenlignende læsning på de videregående uddannelser.

Vil anbefale Hjorths “Arv og miljø” og “Lærerindens sang”. Du kan finde omtaler i feed. 

Tak, Rosinanteco // Oversætter: Sara Kock

Haruki Murakami: “Det mystiske bibliotek”

ANMELDEREKSEMPLAR “Problemet med labyrinter er, at man ikke ved, om man har valgt den rette vej, før man er helt igennem. Og hvis man ved vejs ende så finder ud af, at man er gået forkert, er det oftest for sent. Det er problemet med labyrinter.”

“Det mystiske bibliotek” af Haruki Murakami med illustrationer af Kamila Slocinska er en lille, mørk og komprimeret sag med velkendte Murakamimarkører: Det overnaturlige, en sød pige, biblioteket, får, parallelle verdener m.m.

Kort fortalt handler fortællingen om en dreng, der går på biblioteket. Bøgerne, han ønsker at låne, må kun læses på biblioteket. Drengen bliver ført ned i en labyrintisk gang og taget til fange.

Jeg tænkte på Peter Mouritzen og Bent Haller, når de er allermest dystre og syrede. Der anes en inspiration fra Kafka og Grimm. Slocinska understreger den mørke stemning med sin enkle streg. Som modvægt benyttes farverne til at understrege det uhyggelige såvel som det finurlige, der gennemstrømmer fortællingen. Børn fra cirka 10 år kan læse med – og deres voksne.

// Tak, Forlaget Klim // Oversætter: Mette Holm

Jojo Moyes: “Ræk mig stjernerne”

“Det værste ved, at en mand slår en (…) det er ikke smerten. Det er, at i det øjeblik indser man, hvad det vil sige at være kvinde. At det er lige meget, hvor klog man er, hvor velformuleret man er, hvor meget bedre end dem man er. For de kan altid bare lukke munden på en med en knytnæve. Bare sådan.”

Jojo Moyes’ nyeste “Ræk mig stjernerne” er dedikeret til “bibliotekarer overalt”. ÅH! Romanen er inspireret af virkeligheden. En gruppe kvindlige bibliotekarer til hest under depressionen i Kentucky, USA. Moyes har altid noget på hjertet. I denne roman: race, kvinde/manderoller, uddannelse, social status og selvfølgelig litteratur som vejen til dannelse/viden/udvikling/erkendelse.

Moyes skriver let læste romaner med varme, glimt i øjet og en glidende/indfølende pen. Jeg nød at være i selskab med de sympatiske kvinder og deres op- og nedture i livets karrusel.

// Tak til Rosinante&Co​ 🍂

Tomas Lagermand Lundme/ Anna Jacobina Jacobsen: “Kirsebærpigen”

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝙴𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 “Jeg dækkede over dig. Det gør man, når man elsker. Så holder man hånden over dem, der skuffer en.“ “Kirsebærpigen” af Tomas Lagermand Lundme med illustrationer af Anna Jacobina Jacobsen er fjerde novelle i Forlaget Carlsens ambitiøse og stærke serie af billednoveller til skolens ældste elever. “Kirsebærpigen” beskriver den første forelskelse. Strømmen af modsatrettede følelser når man erkender, at kærligheden er ugengældt. Hvor langt man vil strække sig? I dette tilfælde indtil man nærmest ikke genkender sig selv. Lundme har en særlig evne til at indfange kærlighedens komplekse væsen, de forbudte følelser med sin antydende, poetiske pen. Jacobsen understreger det komplicerede og knudrede med sin enkle, men samtidig detaljerede streg.
Carlsens Billednoveller er oplagte til undervisningen, læseklubber og også til frilæsning. Til dem der ikke magter en tyk bog – og i det hele taget. Tak, Forlaget Carlsen – tjek endelig også Forlaget Alineas pendant til de yngre elever “Miniværk”.

Mona Høvring: “Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født”

“Vi sammensætter virkeligheden sådan at den bliver begribelig, i det mindste for os selv.”

Martha og Ella er pseudotvillinger. Ligesom fødelsdatoen således har de også gennem deres barndom været meget tætte. Med tiden sker der en lille forskydning, og langsomt er de gledet fra hinanden. Mona Høvrings “Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født” beskriver så stærkt, hvordan de unge år kan være fyldt af modsatrettede følelser og langsomme, umærkelige forandringer. Romanen skildrer en måske lidt umoden, registrerende, introvert ung kvinde, der er ved at finde sin plads i familien og verden. Sin egen seksualitet, sit eget ståsted.

Høvring skriver lavmælt, delikat, antydende, sanseligt, menneskeklogt og smukt. Jeg er begejstret for Høvrings små korte romaner. Se anmeldelser i feed. Tre er oversat til dansk. De udkommer alle på det skønne Forlaget LESEN. Tjek forlagets stand på Bogforum, hvor du kan være heldig at få dem alle.

Oversætter: Ditte Holm Bro / Omslag: Line Kjeldsen Jensen