Blixen-fortællinger

Blev inspireret af jeres Blixen-novelle-anbefalinger, og har læst “Babettes gæstebud” og “Ringen” fra Skæbne-anekdoter og “Sorg-Agre” fra Vinter-eventyr. Alle tre var fremragende. Fortællinger om status, retning, valg, skæbne. Fik i sin tid begyndt for tidligt på Blixen, men kan fornemme, at jeg er klar nu! I morgen modtager min mand endvidere Silas Prisen med middag på Rungstedlund. Mente, det var passende med lidt Blixen som opvarmning.

TAK Mette Wolfhagen Linnebjerg• Ann-Kristine Hald • bog.dag.bog • Celina Drud Steenfelt

Novellix – en genistreg

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 Har med misundelse sukket, når der er blevet vist noveller i Pixi-størrelse fra Faberstories eller Novellix.se. Novellix er just kommet til Danmark. Der lægges stærkt og overbevisende ud med otte noveller. Fire danske klassikere og fire nutidige: Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Olivia Levison, Herman Bang, Ida Jessen, Jakob Ejersbo, Helle Helle, Adda Djørup.

Klassikerne er fremragende. De nutidige er gode. Jakob Ejersbo som det svageste led – for meget “tell, for lidt show”. Formatet er perfekt. Novellerne kan købes enkeltvis eller i en æske med fire. Det hele er yderst indbydende. Med Novellix kan man blive introduceret til ukendte forfatterskaber og lade sig overbevise om, hvad en virkelig god novelle kan. Novellerne er den perfekte værtinde-, mandel- eller pakkekalendergave. Kunne være et drømmescenarie, hvis fx livstilsbutikker havde novellerne i deres sortiment. De ville gøre sig smukt i en gavekurv. Det er en lille genistreg at udgive én novelle som bog – stor litteratur som du kan have med på farten. 

Har du en dansk novelle, som du kan anbefale? Jeg er personligt glad for noveller af Jan Sonnergaard, Naja Marie Aidt, Vita Andersen, Caroline Albertine Minor, Nanna Goul, Jesper Wung-Sung, Peter Seeberg, Dorthe Nors.

Louise Rosenkrands: “Margrethe – En lille dronning”

“Måske drømte den lille dronning om at blive en berømt arkæolog?Men hun skulle jo være dronning, og det gjorde hun i stedet til sin drøm. Det gør man ved at holde fast i det, man godt kan lide, og som man synes er vigtigt.”
Fans af “Godnathistorier for rebelske piger” og Forlaget Alberts serie “Små mennesker – STORE DRØMME” har fået en dansk pendant i Louise Rosenkrands’ “Margrethe – En lille dronning” om Danmarks regent.
At indfange et 79-årigt dronningeliv i en billedbog forekommer en nærmest umulig opgave. Men Rosenkrands har destilleret Dronningens liv, så det står knivskarpt med dets lys- og skyggesider. Et opslag, hvor den lille prinsesse Margrethe er sammen med tidligere konger, indfanger præcist, hvad der har været at leve op til.
Louise Rosenkrands har selv illustreret bogen i en varm og rund streg. Rosenkrands har ikke været bange for at benytte farvepaletten, som dronningen jo heller ikke selv er karrig ift sin påklædning.
“Margrethe – En lille dronning” er en oplagt dåbsgave – også til ikke-royalister. En skøn højtlæsningsbog, der lægger op til samtale. Bogen vil være god i historie i 3. klasse, eller som inspirationskilde hvis man skal lave et portræt af en kendt person. Flot udgivelse fra det nye forlag Forlaget Grønningen 1

Margaret Atwood: “Tjenerindens fortælling”.

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 Har gået lidt rundt om mig selv, for hvordan indfanger man på få linjer en moderne klassiker? Jeg taler om canadiske Margaret Atwoods “Tjenerindens fortælling”.

USA i en nær fremtid. En kvinde indtaler sine erindringer på nogle kassettebånd. Af fortællingerne forstår man, at kvinder er blevet frataget deres rettigheder. De få kvinder, som stadig er fertile, er blevet installeret blandt samfundets elite. Et samfund, hvor bøger ikke eksisterer, og hvor man går i uniformer og bliver henrettet for de mindste forseelser; alle vogter på alle. 

Associationer i retning af fx 2. verdenskrig og DDR er nærliggende – men der er desværre også mange paralleller ift nutiden. Bogen er ikke det mindste forældet og faktisk skræmmende aktuel. Atwood minder os om, “hvor hurtigt vi kan glemme”. At vi må ikke blive historieløse. At vi skal blive ved med at læse, så vi har mulighed for at danne selvstændige meninger. At vi ikke må lade os kue af frygt. Alt dette lettere sagt end gjort – men “Tjenerindens fortælling” har måske aldrig været vigtigere, end den er nu!

Jeg plejer egentlig aldrig at se en serie, før jeg læser det fortolkede værk, men gjorde det i dette tilfælde: “The Handmaid’s Tale” baseret på Atwoods roman. Serien er vellykket, og den lægger sig tæt op ad bogen. Bogen åbner (selvfølgelig) op for mere. Fx har romanens hovedperson Offred en virkelig raffineret fortællerstemme, som siger en masse mellem linjerne. Dette lag giver i romanen en dybere forståelse af Offred.

På fredag udkommer den længe ventede efterfølger: Gileads døtre.

Tak, Forlaget Lindhardt og Ringhof 🚫

Dorte Karrebæk: Man begraver de døde. Jesper Wung-Sung/Otto Dickmeiss: De tre små kinesere.

Dansklærerforeningens Forlag viser gang på gang vejen i forhold til fag- og skønlitterære udgivelser. En serie som jeg er særligt begejstret for er Billedromanen.


Jeg har altid været optaget af børns læselyst. Billedromanserien var tilbage i 2006 et målrettet forsøg på at nå gruppen af 9-12-årige, som var vilde med de multimodale medier. Vilde med spænding, action, gys og humor. Konceptet er helt enkelt. I værkerne skal være et begrænset antal tekstlinjer på et begrænset antal sider – og mange illustrationer. Siden 2006 er forlagene heldigvis blevet bedre til også at udgive illustrerede bøger til de ældre børn. Man har gjort op med tanken om, at en billedbog kun er til de yngste. Jeg er faktisk overbevist om, at Alineas skønne serie MiniVærk (indskoling), Carlsens fine Billednoveller (mellemtrin/udskoling) og Gyldendals flotte Billednoveller for unge (udskoling) er inspireret af Dansklærerforeningens billedromaner.


Nu er der kommet to nye skud på stammen af Billedromaner. Dorte Karrebæk “Man begraver de døde”. Jesper Wung-Sung/Otto Dickmeiss “De tre små kinesere”. Man er ikke i tvivl om, de er afsenderne. Karrebæk dystert – men alligevel med en varme. Wung-Sung med et sprogligt overskud, masser af intertekstualitet og (selvfølgelig) H. C. Andersen.
Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Billedromanen – så lån hele serien – og husk at få de nye med!

Tak, Dansklærerforeningens Forlag 🥢

Kim Fupz Aakeson/Cato Thau-Jensen: “Men størst af alt”

ANMELDEREKSEMPLAR Kim Fupz Aakeson har flere gange i sit forfatterskab taget udgangspunkt i Bibelen. I sin nyeste billedbog “Men størst af alt” berører han skabelsesberetningen. 

Fanden er arrig over, at han ikke har sat sig så store spor som Gud. Så med hjælp fra sin oldemor går fanden i gang med at sprede ensomhed, løgne og ondskabsfuldheder. Guds våben bliver kærligheden – for størst af alt er jo kærligheden.

Aakeson arbejder med temaer som skabelse, ondskab og kærlighed. Sproget er humoristisk. Cato Thau-Jensens lidt skæve men også runde streg understøtter herligt teksten. 

“Men størst af alt” vil blive et hit i biblioteksundervisningen. Eleverne vil klukle af Thau-Jensens illustrationer og Aakesons underfundigheder. Billedbogen er selvfølgelig oplagt i 1. klasse i kristendomskundskab. Bogen vil være god som optakt til trivselssamtaler og naturligvis højtlæsning.

Tak , Forlaget Carlsen!

Peter Madsen, Henning Kure m.fl.’: “Valhalla”

Som barn i 80’erne gjorde Peter Madsen, Henning Kure m.fl.’s “Valhalla” indtryk. Tegneserien fyldte 40 år i oktober! I den anledning er der udgivet en prægtig jubilæumsbog. Indholdende “kærlighedserklæringer, humoristiske, satiriske udlægninger og personlige erindringer i tegneserieform” af en perlerække af illustratorer og forfattere fra ind- og udland.


“Valhalla” har altid været fyldt af vid, varme, humor, mørke, poesi og et skarpt menneskeblik, hvilket de mange bidrag træfsikkert indfanger anno 2019.
Bogen er for det første interessant at læse, fordi den fortæller om en lidt uskyldig tid, før de store marketing- og målgruppeanalyser kom på banen. En tid, hvor der var plads og luft til at gå andre veje end den slagne. Kunne “Valhalla” egentlig være skabt i dag? Dernæst er de varierede bidrag en fornøjelse. Jeg vil gerne fremhæve:

De poetiske af Clara Lucie Jetsmark, Peter Kielland-Brandt

De sjove/varme af Karsten Mungo Madsen, Stinestregen, Benni Bødker/Christian Højgaard, Bjørk Matias Friis

De politiske af Morten Dürr/Patrick Steptoe, Niels Roland, Anders Westerberg 

De stærke af John Kenn Mortensen, Jan Lööf, Bjarne Hansen, Martin Bigum/Suzanne Brøgger

Fanar Ahmand har desuden lavet en ny spillefilm om Valhalla. På Storm P-museet kan man se udstillingen: “Historien bag succesen”. Slutteligt er der udgivet en sort, rune-præget monolit af en samlet Valhallakassette. Bibliofiludgave på allerhøjest niveau!
Dansk, samfundsfag- og kristendomslærere fra mellemtrinnet og op. Få fat i bogen! Der er mange muligheder for inspirerende undervisningsforløb. 

Tak, Forlaget Carlsen for ikke at gå på kompromis!

Richard Ford: “Mellem dem – Mine forældre som jeg husker dem”

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 “En ufuldstændig forståelse af vores forældres liv er ikke et vilkår i deres liv. Kun i vores eget. Om noget er det at erkende, at man ved mindre end det hele, respektfuldt, da børn indskrænker rammerne for alt det, de er en del af.”

Amerikanske Richard Ford har skrevet en stærk erindringsbog “Mellem dem – Mine forældre som jeg husker dem”. Fords forældre havde en altopslugende kærlighed til hinanden. De fik Ford sent i deres liv. Ford kom mellem dem. Dog ikke på nogen negativ måde.

Bogen er lidt særegent inddelt i to erindringsbilleder skrevet med tredive års mellemrum. Første del om Fords far, anden del om Fords mor skrevet tilbage i 1981. Som forældrenes liv er bogen stilfærdig og varm. Det er en bog om livet, den store kærlighed og døden. Ford reflekterer vedkommende over, hvad erindringer er, og hvorfor han selv havde behov for at skrive bogen.

John Ford boede en del år i Jackson, Mississippi hvor forfatteren Eudora Welty levede. Ford takker Welty i sin efterskrift. Jeg har læst Weltys erindringer om sine forældre, og de to bøger er sammenlignelige for deres ikke konkluderende/analyserende og kærlige blik. Patti Smiths barndomserindringer “Drømmespinderier” kom mig også i hu.

Ford har skrevet en rummelig, eftertænksom og menneskeklog bog, som var en stor fornøjelse at læse.

Tak, Forlaget Klim​ // Oversætter: Nina Brenøe 𖦹

Lone Elmsted Bild: “Hollys hav”

“Nogle ting er, hvad de er”.

Holly er donorbarn. Hollys forældre skal flytte fra hinanden, da Hollys mor er gravid med en anden mand. Tanker begynder at melde sig: Forsvinder Hollys far ud af billedet, når han ikke er biologisk? Hvornår har man en far – og hvem er det egentlig? Når nu ens biologiske er et navn – men til ingen gavn? Tilværelsen fortsætter, mens Holly trækker sig stadig mere fra venner og liv.

Lone Elmsted Bilds korte, lavmælte og varme roman “Hollys hav” beskæftiger sig med et nyere emne: donorbørn. På trods af sin liden størrelse, så står der meget mellem linjerne. Grebet er filosofisk og lidt nøgtern, hvilket er med til at understrege Hollys personlighed.

Romanen er let læst, men der er meget at tale om. “Hollys hav” er oplagt som klassesæt til 6. årgang, hvor det kan være svært at finde egnede romaner. Eleverne vil kunne genkende sig selv i forhold til venskab, familie, skole, identitet og spirende forelskelse. Det kunne være spændende at tale om: Hvad er arv og miljø? Er man mere hel, hvis man kender sit ophav?

Var du glad for Mette Vedsø​s “Hest Horse Pferd Cheval Love” og Mette Eike Neerlin​ s “Hest, hest, tiger, tiger”, så læs “Hollys hav”. Jeg var meget glad for Bilds “Hvis bare det var en drøm”. Se omtale i feed.

Tak, @BØRNEBØGER​ 🎐

Vigdis Hjorth: “Henrik”

ANMELDEREKSEMPLAR Tre nordiske forlag. Tre nordiske forfattere. Fire af Henrik Ibsens dramaer. Er blevet til IBSEN NOR. De fire dramaer findes i “Dramaer”, som er en del af Rosinantecos fremragende klassikerserie.

“man ligger som man har redt” kan man læse i norske Vigdis Hjorths “Henrik”, som er inspireret af Ibsens “Hedda Gabler”. Jeg vil tilråde, at man læser dramaet “Hedda Gabler”, inden man læser “Henrik”. Dramaet er ikke svært at læse, og det er forrygende. Sikken en indsigt, sikke et blik for individet og dets relationer. “Hedda Gabler” er på ingen måde forældet. I Hjorths roman er kvinden Hedda blevet til manden Henrik. Et virkningsfuldt greb. Hjorth har et særligt blik for det moderne menneske – og dets skyggesider. Dette benyttes til fulde i “Henrik”. Læsningen af Ibsen og Hjorth åbnede op for begge værker.

“Hedda Gable” og “Henrik”  berører emner som arv/miljø, status, kvinde/manderoller, familie, individet, samfund/borger. Det er tankevækkende, spiddende, morsomt og virkelig godt! 

Hvilke læseoplevelser – Hedda og Henrik forlader ikke lige såden én. Jeg ville nyde at samtale om drama og roman i en bogklub. Forestiller mig, at det heller ikke ville være urealistisk at lave en sammenlignende læsning på de videregående uddannelser.

Vil anbefale Hjorths “Arv og miljø” og “Lærerindens sang”. Du kan finde omtaler i feed. 

Tak, Rosinanteco // Oversætter: Sara Kock