Hiromi Kawkami: “Nakanos genbrugsbutik”

𝚛𝚎𝚔𝚕𝚊𝚖𝚎 “efterhånden var det umuligt at gøre nogen fund mere.” Citatet stammer fra Hiromi Kawkamis lavmælte og varme roman “Nakanos genbrugsbutik”. Vi følger det stille liv i en genbrugsbutik set gennem den socialt umodne, men også særligt sansende og registrerende Hitomis blik. Kærlighed i alle dens facetter er et gennemgående tema. For kærlighed kan, ligesom genbrugsfund, være sværere og sværere at finde. 

Kunne du lide Sayaka Muratas bevægende “Døgnkioskmennesket”, finder du noget af det samme her.

Tak, @politikensforlag // Oversætter: @mettekojima 🥢

Processed with VSCO with s1 preset

YA-love

Der er udkommet tre gode og gule danske realistiske romaner til udskolingen!

// På trods af tunge emner som vold, krisecenter og overskredne grænser er @zakiyaajm s “Vulkan” også en hjertevarm roman om sympatiske Anna og en kringlet vej til at finde sit eget ståsted. Fra 13 år. Der er undervisningsmateriale til romanen af dygtige Maria Louise Bjerrum.

// Fik Daniel Zimakoffs “Ludvig og livet” anbefalet af en pige i 8. klasse og pigens mor. Tak! Jeg forstår godt hvorfor. Den lavmælte roman gør ikke stort væsen af sig, men man bliver engageret i Ludvigs søgen efter sin far og den spirende kærlighed til en mulig bonussøster. Efterlyser altid letlæste, realistiske romaner med drenge som hovedperson. Her er én! Fra 13 år. Vil også fungere som klassesæt i 7.

// Der er gang i sproget, dramaet og tempoet i @sannesonder s “Se mig” om de to tidligere veninder Zira og Alberte. Alberte bliver megastor på Youtube, og bedsteveninden Zira føler sig mere og mere forkert. Vi følger historien fra begges synsvinkler. Romanen sætter fokus på facade og selvværd – den læser sig selv! 

Køb romanerne som klassesæt, frilæsningsbøger til udskolingen eller læseklubben for 13+ på biblioteket!

Tak @forlagetgyldendal 📸

Leïla Slimani: “Adèle”

Franske Leïla Slimani slog igennem med sin domestic noir thriller “Vuggesang”, som stiller skarpt på moderne familieliv. “Adèle” er hendes debutroman fra 2014. 
Vi er i Paris hos succesparret journalisten Adèle, lægen Richard og deres søn. Allerede fra første side forstår man, at alt ikke er, som den polerede overflade signalerer. Adéle har fra en tidlig alder lært at lukke ned for egne følelser, og hun har erfaret, at hendes skønhed åbner døre. Adèle er blevet sexafhængig, her finder hun bekræftigelse – mærker hun er i live. Jo dårligere Adèle bliver psykisk, desto mere fornedrende bliver den sex, Adèle søger. Samtidig bliver det hende stadig mere ligegyldigt at opretholde facaden. 
Vi følger fra første parket en mental deroute, og det er barsk, råt! Slimani skriver med en thrillers suspense, og formidler fermt klasseskel og kønsroller. Har du læst Hanya Yanagiharas uforglemmelige “Et lille liv”, vil du genkende Judes mørke og destruktive side i Adèle.

Tak @forlagetgyldendal // Oversætter: Victoria Westzynthius

Blixen-fortællinger

Blev inspireret af jeres Blixen-novelle-anbefalinger, og har læst “Babettes gæstebud” og “Ringen” fra Skæbne-anekdoter og “Sorg-Agre” fra Vinter-eventyr. Alle tre var fremragende. Fortællinger om status, retning, valg, skæbne. Fik i sin tid begyndt for tidligt på Blixen, men kan fornemme, at jeg er klar nu! I morgen modtager min mand endvidere Silas Prisen med middag på Rungstedlund. Mente, det var passende med lidt Blixen som opvarmning.

TAK Mette Wolfhagen Linnebjerg• Ann-Kristine Hald • bog.dag.bog • Celina Drud Steenfelt

Novellix – en genistreg

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 Har med misundelse sukket, når der er blevet vist noveller i Pixi-størrelse fra Faberstories eller Novellix.se. Novellix er just kommet til Danmark. Der lægges stærkt og overbevisende ud med otte noveller. Fire danske klassikere og fire nutidige: Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Olivia Levison, Herman Bang, Ida Jessen, Jakob Ejersbo, Helle Helle, Adda Djørup.

Klassikerne er fremragende. De nutidige er gode. Jakob Ejersbo som det svageste led – for meget “tell, for lidt show”. Formatet er perfekt. Novellerne kan købes enkeltvis eller i en æske med fire. Det hele er yderst indbydende. Med Novellix kan man blive introduceret til ukendte forfatterskaber og lade sig overbevise om, hvad en virkelig god novelle kan. Novellerne er den perfekte værtinde-, mandel- eller pakkekalendergave. Kunne være et drømmescenarie, hvis fx livstilsbutikker havde novellerne i deres sortiment. De ville gøre sig smukt i en gavekurv. Det er en lille genistreg at udgive én novelle som bog – stor litteratur som du kan have med på farten. 

Har du en dansk novelle, som du kan anbefale? Jeg er personligt glad for noveller af Jan Sonnergaard, Naja Marie Aidt, Vita Andersen, Caroline Albertine Minor, Nanna Goul, Jesper Wung-Sung, Peter Seeberg, Dorthe Nors.

Louise Rosenkrands: “Margrethe – En lille dronning”

“Måske drømte den lille dronning om at blive en berømt arkæolog?Men hun skulle jo være dronning, og det gjorde hun i stedet til sin drøm. Det gør man ved at holde fast i det, man godt kan lide, og som man synes er vigtigt.”
Fans af “Godnathistorier for rebelske piger” og Forlaget Alberts serie “Små mennesker – STORE DRØMME” har fået en dansk pendant i Louise Rosenkrands’ “Margrethe – En lille dronning” om Danmarks regent.
At indfange et 79-årigt dronningeliv i en billedbog forekommer en nærmest umulig opgave. Men Rosenkrands har destilleret Dronningens liv, så det står knivskarpt med dets lys- og skyggesider. Et opslag, hvor den lille prinsesse Margrethe er sammen med tidligere konger, indfanger præcist, hvad der har været at leve op til.
Louise Rosenkrands har selv illustreret bogen i en varm og rund streg. Rosenkrands har ikke været bange for at benytte farvepaletten, som dronningen jo heller ikke selv er karrig ift sin påklædning.
“Margrethe – En lille dronning” er en oplagt dåbsgave – også til ikke-royalister. En skøn højtlæsningsbog, der lægger op til samtale. Bogen vil være god i historie i 3. klasse, eller som inspirationskilde hvis man skal lave et portræt af en kendt person. Flot udgivelse fra det nye forlag Forlaget Grønningen 1

Margaret Atwood: “Tjenerindens fortælling”.

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 Har gået lidt rundt om mig selv, for hvordan indfanger man på få linjer en moderne klassiker? Jeg taler om canadiske Margaret Atwoods “Tjenerindens fortælling”.

USA i en nær fremtid. En kvinde indtaler sine erindringer på nogle kassettebånd. Af fortællingerne forstår man, at kvinder er blevet frataget deres rettigheder. De få kvinder, som stadig er fertile, er blevet installeret blandt samfundets elite. Et samfund, hvor bøger ikke eksisterer, og hvor man går i uniformer og bliver henrettet for de mindste forseelser; alle vogter på alle. 

Associationer i retning af fx 2. verdenskrig og DDR er nærliggende – men der er desværre også mange paralleller ift nutiden. Bogen er ikke det mindste forældet og faktisk skræmmende aktuel. Atwood minder os om, “hvor hurtigt vi kan glemme”. At vi må ikke blive historieløse. At vi skal blive ved med at læse, så vi har mulighed for at danne selvstændige meninger. At vi ikke må lade os kue af frygt. Alt dette lettere sagt end gjort – men “Tjenerindens fortælling” har måske aldrig været vigtigere, end den er nu!

Jeg plejer egentlig aldrig at se en serie, før jeg læser det fortolkede værk, men gjorde det i dette tilfælde: “The Handmaid’s Tale” baseret på Atwoods roman. Serien er vellykket, og den lægger sig tæt op ad bogen. Bogen åbner (selvfølgelig) op for mere. Fx har romanens hovedperson Offred en virkelig raffineret fortællerstemme, som siger en masse mellem linjerne. Dette lag giver i romanen en dybere forståelse af Offred.

På fredag udkommer den længe ventede efterfølger: Gileads døtre.

Tak, Forlaget Lindhardt og Ringhof 🚫

Dorte Karrebæk: Man begraver de døde. Jesper Wung-Sung/Otto Dickmeiss: De tre små kinesere.

Dansklærerforeningens Forlag viser gang på gang vejen i forhold til fag- og skønlitterære udgivelser. En serie som jeg er særligt begejstret for er Billedromanen.


Jeg har altid været optaget af børns læselyst. Billedromanserien var tilbage i 2006 et målrettet forsøg på at nå gruppen af 9-12-årige, som var vilde med de multimodale medier. Vilde med spænding, action, gys og humor. Konceptet er helt enkelt. I værkerne skal være et begrænset antal tekstlinjer på et begrænset antal sider – og mange illustrationer. Siden 2006 er forlagene heldigvis blevet bedre til også at udgive illustrerede bøger til de ældre børn. Man har gjort op med tanken om, at en billedbog kun er til de yngste. Jeg er faktisk overbevist om, at Alineas skønne serie MiniVærk (indskoling), Carlsens fine Billednoveller (mellemtrin/udskoling) og Gyldendals flotte Billednoveller for unge (udskoling) er inspireret af Dansklærerforeningens billedromaner.


Nu er der kommet to nye skud på stammen af Billedromaner. Dorte Karrebæk “Man begraver de døde”. Jesper Wung-Sung/Otto Dickmeiss “De tre små kinesere”. Man er ikke i tvivl om, de er afsenderne. Karrebæk dystert – men alligevel med en varme. Wung-Sung med et sprogligt overskud, masser af intertekstualitet og (selvfølgelig) H. C. Andersen.
Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Billedromanen – så lån hele serien – og husk at få de nye med!

Tak, Dansklærerforeningens Forlag 🥢

Kim Fupz Aakeson/Cato Thau-Jensen: “Men størst af alt”

ANMELDEREKSEMPLAR Kim Fupz Aakeson har flere gange i sit forfatterskab taget udgangspunkt i Bibelen. I sin nyeste billedbog “Men størst af alt” berører han skabelsesberetningen. 

Fanden er arrig over, at han ikke har sat sig så store spor som Gud. Så med hjælp fra sin oldemor går fanden i gang med at sprede ensomhed, løgne og ondskabsfuldheder. Guds våben bliver kærligheden – for størst af alt er jo kærligheden.

Aakeson arbejder med temaer som skabelse, ondskab og kærlighed. Sproget er humoristisk. Cato Thau-Jensens lidt skæve men også runde streg understøtter herligt teksten. 

“Men størst af alt” vil blive et hit i biblioteksundervisningen. Eleverne vil klukle af Thau-Jensens illustrationer og Aakesons underfundigheder. Billedbogen er selvfølgelig oplagt i 1. klasse i kristendomskundskab. Bogen vil være god som optakt til trivselssamtaler og naturligvis højtlæsning.

Tak , Forlaget Carlsen!

Peter Madsen, Henning Kure m.fl.’: “Valhalla”

Som barn i 80’erne gjorde Peter Madsen, Henning Kure m.fl.’s “Valhalla” indtryk. Tegneserien fyldte 40 år i oktober! I den anledning er der udgivet en prægtig jubilæumsbog. Indholdende “kærlighedserklæringer, humoristiske, satiriske udlægninger og personlige erindringer i tegneserieform” af en perlerække af illustratorer og forfattere fra ind- og udland.


“Valhalla” har altid været fyldt af vid, varme, humor, mørke, poesi og et skarpt menneskeblik, hvilket de mange bidrag træfsikkert indfanger anno 2019.
Bogen er for det første interessant at læse, fordi den fortæller om en lidt uskyldig tid, før de store marketing- og målgruppeanalyser kom på banen. En tid, hvor der var plads og luft til at gå andre veje end den slagne. Kunne “Valhalla” egentlig være skabt i dag? Dernæst er de varierede bidrag en fornøjelse. Jeg vil gerne fremhæve:

De poetiske af Clara Lucie Jetsmark, Peter Kielland-Brandt

De sjove/varme af Karsten Mungo Madsen, Stinestregen, Benni Bødker/Christian Højgaard, Bjørk Matias Friis

De politiske af Morten Dürr/Patrick Steptoe, Niels Roland, Anders Westerberg 

De stærke af John Kenn Mortensen, Jan Lööf, Bjarne Hansen, Martin Bigum/Suzanne Brøgger

Fanar Ahmand har desuden lavet en ny spillefilm om Valhalla. På Storm P-museet kan man se udstillingen: “Historien bag succesen”. Slutteligt er der udgivet en sort, rune-præget monolit af en samlet Valhallakassette. Bibliofiludgave på allerhøjest niveau!
Dansk, samfundsfag- og kristendomslærere fra mellemtrinnet og op. Få fat i bogen! Der er mange muligheder for inspirerende undervisningsforløb. 

Tak, Forlaget Carlsen for ikke at gå på kompromis!