Julebøger

Det er ved at være den tid. 7 nyere bøger som bør finde deres vej til skolernes – eller den private hylde.

  • Elvira Fragola: Lille Pinds juleønske – varm fortælling om næstekærlighed. (Billedbog)
  • Jesper Wung-Sung / Lasse B. Weinreich: Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver – anderledes kalenderbog.
  • Astrid Lindgren: Jul i stalden – juleevangeliet sat i en stald i Sverige. (Kort billedbog)
  • Bjarne Reuter / Kamilla Wichmann : En nat i i Betlehem – juleevangeliet fra en ny synsvinkel (Længere billedbog)
  • Efter fortælling af Tove Jansson: Da julen kom til Mumidalen – skøn indfangelse af julens DNA. (Billedbog)
  • Disney: Fra Alle os til alle jer – nostalgisk samling af julens Disneyklassikere (Billedbog)
  • Maja Lunde / Lisa Aisato Njie Solberg : Snesøsteren – blændende smuk kalenderbog!

På Instagram kan man under højdepunkter finde anbefalinger af julebøger. Virkelig inspirerende.

Tjek også Book Me Up Scottys og Bogtanken.dks anbefalinger på deres blog.

Kan du anbefale en julebog?

BOGFORUM 2019

reklame

Hvorfor: Tænk at næsten 40.000 mennesker kan samles over tre dage og fejre bøgerne. Vidunderligt. Min taske og jeg er landet på Bella Sky. Har desuden en tom kuffert med! Fredag står den nemlig primært på indkøb og inspiration til mit arbejde.

Forberedelse: Jeg orienterer mig i det gode gammeldags analoge program, som jeg selvfølgelig har hentet på biblioteket! Sætter krydser. Hvis der så skulle være et ledigt øjeblik, kan jeg let se, hvor jeg skal gå hen. Har dog opdaget, at alle programpunkter ikke er med i det analoge. Fx ét af Mette Vedsø og ét af Jesper Wung-Sung. Vil anbefale, at hvis du har en yndlingsforfatter, så tjek på Bogforums hjemmeside. Så du ikke går glip af noget – eller går forgæves!

Jeg har sat kryds ved, (dermed ikke lig med, at jeg når dem alle. Slet, slet ikke):

Fredag:

11:30: Uddeling af debutantprisen.

11:30: Malene Sølvsten, Sabine Lemire, Sanne Munk, Sarah Engell om stærke kvindelige hovedkarakter.

11:40: Kamilla Löfstrøm taler med Mette Vedsø og Anne Prytz Schaldemose om deres poesiværker.

12.00: Dy Plambech om søstersolidaritet på tværs af tider.

12:15: Peter Lund Madsen. Bliv klogere på angst hos børn og unge.

12:30: Kim Fupz Aakeson og Jesper Wung-Sung om forfatterskabet og inspirationen bag.

12:30: Michael Graversen, Mads Nygaard om De uledsagedes bog. Ti børns beretninger om flugt, modstand og håb.

13:00: Merete Pryds Helle, Vigdis Hjorth, Klas Östergren. Litterært nordisk topmøde om Henrik Ibsen.

13:40: Jesper Wung-Sung i samtale med Rushy Rashid.

13:50: Thomas Bredsdorff og Marianne Sidsen i samtale om litteratur.

14:00: Skriverprisen.

14:00: Puk Qvortrup interviewes om “Ind i en stjerne”.

14:15: Thomas Korsgaard interviewes om “Tyverier”.

14:30: Pernille Fischer Christensen, Jens Andersen, Lilian Munk Rösing om Astrid Lindgren.

14:30: Lotte Kirkeby i samtale med Lise Vandborg om “De nærmeste”.

15:00: Ritt Bjerregaard om selvbiografien og de politiske år.

15:00: Anne Mette Kirk Ørskov i samtale med Signe Molde.

15:30: Marianne Stidsen “Ny nordisk” sædelighedsfejde? Debat om “Den nordiske MeToo-revolution 2018”.

15:30: Kristian Bang Foss, Anne-Sophie Lunding-Sørensen, Anders Morgenthaler, Marie Louise Tüxen.

15:45: Jens Christian Grøndahl samtaler om MeToo og familierelationer.

16:00: Morten Dürr og Lars Horneman.

16:00: Eva Tind i samtale med Lise Vandborg.

16:20: Carsten Jensen i samtale med Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

16:45: Katrine Marie Guldager om familie, kærlighed og klasse.

17:20: Katrine Nørregaard i samtale med Jes Stein Pedersen.

17:45: Kåre Bluitgen #frieord på Dansk Pen.

Lørdag:

10:45: Tomas Lagermand Lundme “Hadforbrydelser”, Dansk Pen.

11:00: Pia Juul 

12:00: Illustrator Line Jensen om “Det store regnestykke”.

12:35: Patrick Ness interviewes af Anita Brask Rasmussen 

13:00: Asger Schnack, Christel Sunesen, Simon Kristensen, Iben H. Philipsen. Mikroforlæggeri.

13:00: Rune Lykkeberg om “Vesten mod Vesten”.

13:30: Ditte Wiese om pres og angst blandt unge.

14:00: Peter Seeberg – forfatter og museumsmand v/Erik Skyum-Nielsen og Niels Barfoed.

14:00: Felix Rothstein, Olga Ravn, Henrik Højgaard Sejerkilde om godt boghåndværk.

14:45: Maren Uthaug om romanen “En lykkelig slutning”

15:00: Mathilde Walter Clark, Iben Mondrup, Kathrine Tschemerinsky. Tid til bøger live.

15:00: Sociale medier og kontakt til læserne? Mark Liebst interviewes af Tobias Wung-Sung fra LGTB-Bibliotek

15:30: Naja Marie Aidt og sanger Nikolaj Nørlund.

Kl. 17:00 uddeler plusbog.dk prisen til årets forfatter og DBBA ’19 til bedste bogblog. Hvor ja, Bausagerbooks er nomineret. ÅH!

Skal du afsted i år – hvad glæder du dig til?

PS: Hvis du ikke selv har mulighed for at komme forbi BogForum, har Arnold Busck givet mig mulighed for at dele rabatkoden Bausager20, som udløser 20 % på alle varer (på nær gavekort, porto og oplevelsespakker) i deres netbutik. Gælder til og med 28.11.

Margaret Atwood: “Tjenerindens fortælling”.

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 Har gået lidt rundt om mig selv, for hvordan indfanger man på få linjer en moderne klassiker? Jeg taler om canadiske Margaret Atwoods “Tjenerindens fortælling”.

USA i en nær fremtid. En kvinde indtaler sine erindringer på nogle kassettebånd. Af fortællingerne forstår man, at kvinder er blevet frataget deres rettigheder. De få kvinder, som stadig er fertile, er blevet installeret blandt samfundets elite. Et samfund, hvor bøger ikke eksisterer, og hvor man går i uniformer og bliver henrettet for de mindste forseelser; alle vogter på alle. 

Associationer i retning af fx 2. verdenskrig og DDR er nærliggende – men der er desværre også mange paralleller ift nutiden. Bogen er ikke det mindste forældet og faktisk skræmmende aktuel. Atwood minder os om, “hvor hurtigt vi kan glemme”. At vi må ikke blive historieløse. At vi skal blive ved med at læse, så vi har mulighed for at danne selvstændige meninger. At vi ikke må lade os kue af frygt. Alt dette lettere sagt end gjort – men “Tjenerindens fortælling” har måske aldrig været vigtigere, end den er nu!

Jeg plejer egentlig aldrig at se en serie, før jeg læser det fortolkede værk, men gjorde det i dette tilfælde: “The Handmaid’s Tale” baseret på Atwoods roman. Serien er vellykket, og den lægger sig tæt op ad bogen. Bogen åbner (selvfølgelig) op for mere. Fx har romanens hovedperson Offred en virkelig raffineret fortællerstemme, som siger en masse mellem linjerne. Dette lag giver i romanen en dybere forståelse af Offred.

På fredag udkommer den længe ventede efterfølger: Gileads døtre.

Tak, Forlaget Lindhardt og Ringhof 🚫

Dorte Karrebæk: Man begraver de døde. Jesper Wung-Sung/Otto Dickmeiss: De tre små kinesere.

Dansklærerforeningens Forlag viser gang på gang vejen i forhold til fag- og skønlitterære udgivelser. En serie som jeg er særligt begejstret for er Billedromanen.


Jeg har altid været optaget af børns læselyst. Billedromanserien var tilbage i 2006 et målrettet forsøg på at nå gruppen af 9-12-årige, som var vilde med de multimodale medier. Vilde med spænding, action, gys og humor. Konceptet er helt enkelt. I værkerne skal være et begrænset antal tekstlinjer på et begrænset antal sider – og mange illustrationer. Siden 2006 er forlagene heldigvis blevet bedre til også at udgive illustrerede bøger til de ældre børn. Man har gjort op med tanken om, at en billedbog kun er til de yngste. Jeg er faktisk overbevist om, at Alineas skønne serie MiniVærk (indskoling), Carlsens fine Billednoveller (mellemtrin/udskoling) og Gyldendals flotte Billednoveller for unge (udskoling) er inspireret af Dansklærerforeningens billedromaner.


Nu er der kommet to nye skud på stammen af Billedromaner. Dorte Karrebæk “Man begraver de døde”. Jesper Wung-Sung/Otto Dickmeiss “De tre små kinesere”. Man er ikke i tvivl om, de er afsenderne. Karrebæk dystert – men alligevel med en varme. Wung-Sung med et sprogligt overskud, masser af intertekstualitet og (selvfølgelig) H. C. Andersen.
Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Billedromanen – så lån hele serien – og husk at få de nye med!

Tak, Dansklærerforeningens Forlag 🥢

Kim Fupz Aakeson/Cato Thau-Jensen: “Men størst af alt”

ANMELDEREKSEMPLAR Kim Fupz Aakeson har flere gange i sit forfatterskab taget udgangspunkt i Bibelen. I sin nyeste billedbog “Men størst af alt” berører han skabelsesberetningen. 

Fanden er arrig over, at han ikke har sat sig så store spor som Gud. Så med hjælp fra sin oldemor går fanden i gang med at sprede ensomhed, løgne og ondskabsfuldheder. Guds våben bliver kærligheden – for størst af alt er jo kærligheden.

Aakeson arbejder med temaer som skabelse, ondskab og kærlighed. Sproget er humoristisk. Cato Thau-Jensens lidt skæve men også runde streg understøtter herligt teksten. 

“Men størst af alt” vil blive et hit i biblioteksundervisningen. Eleverne vil klukle af Thau-Jensens illustrationer og Aakesons underfundigheder. Billedbogen er selvfølgelig oplagt i 1. klasse i kristendomskundskab. Bogen vil være god som optakt til trivselssamtaler og naturligvis højtlæsning.

Tak , Forlaget Carlsen!

Peter Madsen, Henning Kure m.fl.’: “Valhalla”

Som barn i 80’erne gjorde Peter Madsen, Henning Kure m.fl.’s “Valhalla” indtryk. Tegneserien fyldte 40 år i oktober! I den anledning er der udgivet en prægtig jubilæumsbog. Indholdende “kærlighedserklæringer, humoristiske, satiriske udlægninger og personlige erindringer i tegneserieform” af en perlerække af illustratorer og forfattere fra ind- og udland.


“Valhalla” har altid været fyldt af vid, varme, humor, mørke, poesi og et skarpt menneskeblik, hvilket de mange bidrag træfsikkert indfanger anno 2019.
Bogen er for det første interessant at læse, fordi den fortæller om en lidt uskyldig tid, før de store marketing- og målgruppeanalyser kom på banen. En tid, hvor der var plads og luft til at gå andre veje end den slagne. Kunne “Valhalla” egentlig være skabt i dag? Dernæst er de varierede bidrag en fornøjelse. Jeg vil gerne fremhæve:

De poetiske af Clara Lucie Jetsmark, Peter Kielland-Brandt

De sjove/varme af Karsten Mungo Madsen, Stinestregen, Benni Bødker/Christian Højgaard, Bjørk Matias Friis

De politiske af Morten Dürr/Patrick Steptoe, Niels Roland, Anders Westerberg 

De stærke af John Kenn Mortensen, Jan Lööf, Bjarne Hansen, Martin Bigum/Suzanne Brøgger

Fanar Ahmand har desuden lavet en ny spillefilm om Valhalla. På Storm P-museet kan man se udstillingen: “Historien bag succesen”. Slutteligt er der udgivet en sort, rune-præget monolit af en samlet Valhallakassette. Bibliofiludgave på allerhøjest niveau!
Dansk, samfundsfag- og kristendomslærere fra mellemtrinnet og op. Få fat i bogen! Der er mange muligheder for inspirerende undervisningsforløb. 

Tak, Forlaget Carlsen for ikke at gå på kompromis!

Richard Ford: “Mellem dem – Mine forældre som jeg husker dem”

𝙰𝙽𝙼𝙴𝙻𝙳𝙴𝚁𝙴𝙺𝚂𝙴𝙼𝙿𝙻𝙰𝚁 “En ufuldstændig forståelse af vores forældres liv er ikke et vilkår i deres liv. Kun i vores eget. Om noget er det at erkende, at man ved mindre end det hele, respektfuldt, da børn indskrænker rammerne for alt det, de er en del af.”

Amerikanske Richard Ford har skrevet en stærk erindringsbog “Mellem dem – Mine forældre som jeg husker dem”. Fords forældre havde en altopslugende kærlighed til hinanden. De fik Ford sent i deres liv. Ford kom mellem dem. Dog ikke på nogen negativ måde.

Bogen er lidt særegent inddelt i to erindringsbilleder skrevet med tredive års mellemrum. Første del om Fords far, anden del om Fords mor skrevet tilbage i 1981. Som forældrenes liv er bogen stilfærdig og varm. Det er en bog om livet, den store kærlighed og døden. Ford reflekterer vedkommende over, hvad erindringer er, og hvorfor han selv havde behov for at skrive bogen.

John Ford boede en del år i Jackson, Mississippi hvor forfatteren Eudora Welty levede. Ford takker Welty i sin efterskrift. Jeg har læst Weltys erindringer om sine forældre, og de to bøger er sammenlignelige for deres ikke konkluderende/analyserende og kærlige blik. Patti Smiths barndomserindringer “Drømmespinderier” kom mig også i hu.

Ford har skrevet en rummelig, eftertænksom og menneskeklog bog, som var en stor fornøjelse at læse.

Tak, Forlaget Klim​ // Oversætter: Nina Brenøe 𖦹