Anne Sofie Hammer og Lars Daneskov er nok især kendt og vellidt for deres humoristiske børnebøger. Begge er de nu udkommet med 2 vedkommende og lavmælte realistiske børnebogsromaner om blandt andet fraværende mødre.
// I Daneskovs “Pissemyre” er Melvin alene med sin far, fordi Melvins mor er død. Selvfølgelig savner Melvin sin mor, men Melvin og hans far har det grundlæggende godt! “Pissemyre” er en varm roman om venskab, kærlighed og mod. ~ Fra 11 år. Højtlæsning, frilæsning til mellemtrinnet eller læseklubben for 11+ på biblioteket!
// En klog kvinde har omtalt Anne Sofie Hammers “Jeg tæller mine skridt” som en moderne “Pigen med svovlstikkerne” – bare med en god slutning! Det er meget rammende. Merle er alene med sin mor. Merles mor har gode og dårlige perioder. Vi følger Merle i dagene, hvor Merles mor ikke vender hjem fra værtshuset. “Jeg tæller mine skridt” griber én om hjertet. Romanen vil være meget velegnet at læse som værk på 6. årgang. ~ Fra 11 år. Klassesæt, højtlæsning, frilæsning eller læseklubben!
Tak @borneboger • @dansklitt 🐜👣
