Det er 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme. I den anledning har Johan Olsen skrevet fagbogen: “Kompasnålen der bevægede sig – En bog om Hans Christian Ørsted og elektromagnetismen”.
Ørsted blev født d. 14. august 1777 i Rudkøbing i en særlig familie. I disse dage fejrer Rudkøbing deres bysbarn.
Olsen skriver herligt underholdende, informativt og let tilgængeligt. Jeg blev faktisk rørt af Ørsteds åbenhed overfor alle aspekter af livet – kultur, natur og videnskab.
Må ærligt indrømme, at jeg kun læste bogen, fordi jeg adskillige gange gennem livet er “stødt på” Ørsted. I mine unge år kiggede jeg ud på skorstene på H.C. Ørstedværket. Nu hilser jeg på hans statue, når jeg har min gang i Rudkøbing.
Ja, det er sundt at møde det ukendte. Vil anbefale alle fra 5. klasse at købe bogen som klassesæt til N/T-undervisningen. Bogen kan sagtens bruges som højtlæsningsbog. Det er en bog at blive klog af fagligt som menneskeligt.
Tak, @politikensforlag 🧲
