Laura Ringo: “Fødedygtig”

Som lærer er det altid interessant at se andre tage pulsen på folkeskolens tilstand. I Laura Ringos folkeskoleroman “Fødedygtig” følger vi Livs store udfordringer i arbejds- og privatliv. Liv er nyuddannet pædagog. Just ansat som børnehaveklasseleder på en skole på Amager, hvor der er børne- og lærerflugt. Det er forstemmende læsning, men heldigvis heller ikke et repræsentativt billede af den danske grundskole og dens ansatte. Men reformer, økonomi, lockout, forfejlet inklusion, dårlig ledelse, nedgørelse af lærestanden m.m har været benspænd, som visse steder har gjort arbejdsbetingelserne umenneskelige. Ringo zoomer ind på, hvad der netop sker, når der stort set ingen økonomiske/faglige/menneskelige ressourcer er tilbage, når alle bliver ladt i stikken, alle bliver tabere. Ringo sætter endvidere spot på, at det ikke altid er “nok” at være uddannet – der er, ja, mange parametre, der skal spille, når vi har med børn, undervisning og mennesker at gøre! Som i den overrumplende ungdomsroman “Papirbryllup” skriver Ringo tragikomisk – især i beskrivelsen af Livs privatliv; hendes forhold til kæresten og dennes store drøm om et fælles barn.

Andre (skole)lærerromaner: Martin A. Hansen: “Løgneren” / @jesperwungsung : “Lidt berømt, meget berygtet” / Jens Christian Grøndahl: “Jernporten” / @olgaravn : “Celestine” / Anita Krumbach: “Faste pladser” / Jacob Skyggebjerg: “Der går min klasselærer” / @tinehoeg : “Nye rejsende”. / En af de bedste romaner jeg har læst, er netop om et helt lærerliv: “Olive Kitteridge” af amerikanske Elizabeth Strout.

Tak, @forlagetgyldendal 🥊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s