“Heimat: Term, der definerer et sted eller et landskab, hvad enten det er faktisk eksisterende eller udviklet i forestillingsevnen, med hvilket et menneske … føler sig umiddelbart forbundet. Denne oplevelse … videregives fra generation til generation gennem slægter …” •
Tyske Nora Krugs bemærkelsesværdige “Heimat – et tysk familiealbum” er en art grafisk roman fyldt med familiefotos, breve, skolestile, illustrationer m.m. Krug lever i dag i USA, men skyggerne fra 2. verdenskrig er ikke sådan at undslippe. Heimat-følelsen er for Krug diffus, fordi familiens skyld/skam/sorg efter krigen har bevirket, at stort set intet er blevet videregivet. Hvem er man så – når man er blevet frataget sit Heimat?
•
Da jeg læste bogen, følte jeg, at jeg læste en familiescrapbog, hvilket gjorde læseoplevelsen meget personlig, nærmest privat. Jeg er vild med Krugs grafiske stil. Swipe for flere billeder.
•
Bogen er en oplagt til læsning i bogklubber, den fortjener virkelig at blive talt om.
