Mathilde Walter Clark: “Huset uden ende”

“… er kunsten ikke netop det sted hvor vi af og til kan få lov til at se ud over nogle andre næsetippe end dem der ligner vores egen, møde andre typer af erfaringer, et øjeblik mærke hvordan det er at slæbe sandsække vi normalt slet ikke slæber? Er det ikke alle disse fordoblinger og forskydninger og nogle gange nærmest umærkelige udvidelser som er kunstens enestående bidrag til det menneskelige?” Citatet er taget fra Mathilde Walter Clarks essaysamling “Huset uden ende”. Samlingen er inddelt i fem dele: TITELESSAYET // AT SE // KVINDESAGER // AT MISTE // BØGER OG LIV. “Huset uden ende” bærer præg af, at Clark har en filosofisk baggrund. Clark SER, stiller åbne spørgsmål uden at give endegyldige svar, uden at kategorisere. Umådeligt befriende. Jeg skulle flere gange stå på tæer, men nød i høj grad at læse samlingen. “Vi lever i en tid hvor forestillingsevnen er undervurderet, endda mistænkeliggjort.” Tak, Mathilde Walter Clark for at sætte tanker i gang og skærpe min forestillingsevne!

Som underviser leder man ofte efter egnede essays til udskolingen. Jeg vil anbefale “Skildpadder” og “Umulige ord” om at stå tilbage efter at have mistet en kær ven. Har du stadig Clarks erindrings/rejseroman “Lone Star” til gode, er den også et rigtig godt bekendtskab.

Tak @mathildewalterclark og @politikensforlag // Omslag: @alettebertelsen ♥️💙

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s