Linda Boström Knausgård:“Velkommen til Amerika”

“Far er død. Sagde jeg det? Det er min skyld. Jeg bad højt til Gud om, at han ville dø, og så døde han”. Linda Boström Knausgårds kortroman “Velkommen til Amerika” er svær at beskrive. Vi følger den yderst reflekterede 11-årige Ellen i tiden efter sin fars død. Ellen er overbevist om, at hun er skyld i hans bortgang, da hun har ønsket ham død længe! Måske er hun derfor efterfølgende holdt op med at tale?

Vi får historien fra Ellens synsvinkel. Ellen kæmper med sit sind og tanker. Romanen er meget sanselig. Måske fordi Ellen ikke taler, synes sanserne særligt skærpede? Romanen er fyldt af lys, mørke. Magt, afmagt. Svaghed, viljestyrke. Den er dragende, hvirvlende, fortættet. Momentvis som en drømmende tankestrøm. Har ikke før læst noget helt lignende, men kom alligevel til at tænke på Bruno Schulzs syrede “Kanelbutikkerne”. Forsidefotografiet af amerikanske Francesca Woodman (1958-1981) er velvalgt. Fotoet understreger spillet mellem lys/mørke, er uskarpt og drømmende som romanen. Woodman led af depressioner og begik som 22-årig selvmord. Søg på hendes smukke og poetiske fotografier.

Oversætter: Charlotte A.E. Glahn

Tak, Lindhardt og Ringhof

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s