Sonja Hauberg: “Syv Aar for Lea”

𝚊𝚗𝚖𝚎𝚕𝚍𝚎𝚛𝚎𝚔𝚜𝚎𝚖𝚙𝚕𝚊𝚛 “Hvem Fanden har ogsaa lovet dig en Mening med det hele?” Var du glad for Tove Ditlevsens “Barndommens gade” (1943) og Hans Scherfigs “Det forsømte forår” (1940), er jeg overbevist om, at du vil kunne lide Sonja Haubergs bevægende roman “Syv Aar for Lea” (1944). Det er, som om Haubergs roman har begge bøger i sig.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har i samarbejde med Gyldendal genudgivet “Syv Aar for Lea”. Derfor indeholder romanen også et omfattende noteapparat, efterskrift, bibliografi, udgave- og tekstforhold. Skønt! Genudgivelsen er forståelig på flere parameter. Romanen taler til tiden: kønsrollemønstre, det store pres på ungdommen samt en opmærksomhed på menneskets forhold til naturen. “Syv Aar for Lea” er samtidig en sjældent set stærk beskrivelse af et følsomt og søgende menneske.

Vi følger Ruth, fra hun er barn på landet, til hun bliver færdig som matematisk student i byen. Det er en smuk roman om selvets iboende usikkerhed og dets udvikling påvirket af familiens bånd og samfundsnormer. Individ/fællesskab, naturens tiltrækning, men først og fremmest en roman om at finde sin egen kerne og en mening med tilværelsen. “Syv Aar for Lea” fortjener en plads ved siden af Tove Ditlevsens værk. Skulder ved skulder – som i det virkelig liv hvor de var gode bekendte … Tak, @forlagetgyldendal 🧡

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s