Lone Elmsted Bild: “Hollys hav”

“Nogle ting er, hvad de er”.

Holly er donorbarn. Hollys forældre skal flytte fra hinanden, da Hollys mor er gravid med en anden mand. Tanker begynder at melde sig: Forsvinder Hollys far ud af billedet, når han ikke er biologisk? Hvornår har man en far – og hvem er det egentlig? Når nu ens biologiske er et navn – men til ingen gavn? Tilværelsen fortsætter, mens Holly trækker sig stadig mere fra venner og liv.

Lone Elmsted Bilds korte, lavmælte og varme roman “Hollys hav” beskæftiger sig med et nyere emne: donorbørn. På trods af sin liden størrelse, så står der meget mellem linjerne. Grebet er filosofisk og lidt nøgtern, hvilket er med til at understrege Hollys personlighed.

Romanen er let læst, men der er meget at tale om. “Hollys hav” er oplagt som klassesæt til 6. årgang, hvor det kan være svært at finde egnede romaner. Eleverne vil kunne genkende sig selv i forhold til venskab, familie, skole, identitet og spirende forelskelse. Det kunne være spændende at tale om: Hvad er arv og miljø? Er man mere hel, hvis man kender sit ophav?

Var du glad for Mette Vedsø​s “Hest Horse Pferd Cheval Love” og Mette Eike Neerlin​ s “Hest, hest, tiger, tiger”, så læs “Hollys hav”. Jeg var meget glad for Bilds “Hvis bare det var en drøm”. Se omtale i feed.

Tak, @BØRNEBØGER​ 🎐

Skriv en kommentar