“Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde lærer at forstå den her verden. Vi skal knokle og gøre vores bedste og skynde os at gennemføre studier med høje karakterer, men vi må ikke være stræbere eller være for stolte. Vi skal også huske at være unge og drikke os i hegnet og rejse ud og realisere os selv. Jeg ved ikke, hvordan andre gør det, men mit skema er fyldt helt op allerede. Jeg har ikke lyst til at undskylde, at jeg knokler for at gennemføre den plan, jeg har lagt.”
Ditte Weises YA-roman “Og så drukner jeg” er et skræmmende indblik i en “12-talspiges” verden med skemaer, træning, betablokkere, SoMe, minimum af kalorier og status af “eneret”. Som i Weises “Provinspis” bliver der ikke lagt fingre imellem, og det er befriende i forhold til fx størsteparten af amerikanske YA-romaner.
Jeg tror, en del unge vil kunne genkende sig selv i Weises roman. Hvis du har et ungt menneske i dit liv, er det øjenåbnende at læse med. Romanen skal selvfølgelig indkøbes til skolebiblioteket, og uddrag kan med fordel bruges i undervisningen fx i arbejdet med identitet eller at være ung i dag.
Tak til Carlsen Puls 💦
