“Smuk som sit navn, Tone”. For mange år siden havde jeg en klumme af Peter Olesen hængende på min opslagstavle. Den var en hyldest til Olesens veninde, Tone. Klummen var meget rørende og citatet stammer derfra. Det var før søgemaskinernes tid, så først da jeg faldt over Suzanne Brøggers “Tone”, forstod jeg sammenhængen mellem Olesen og Brøgger. Brøggers bog “Tone” er beskrevet som “Et kvindekvad til alle trængende i trange tider”, og er også en kæmpe cadeau til, ja, kvinden Tone Bonnén.
Tone Bonnén var i 30 år blandt andet kostumechef i Danmarks Radio og tilsyneladende et livstykke. I Brøggers kvad følger vi Tone fra vugge til grav. Brøggers Tone beskrives som et favnende, yderst gavmildt, meget festligt, utroligt musisk/kreativt menneske. En uselvisk personlighed og menneskekender, der behandlede alle ens, hvad enten det var narkomanen eller grevinden.
“Tone” er trods sin liden størrelse et stykke danmarks- og kvindehistorie, og Tone fortjener en plads i en serie som fx “De rebelske piger”!
