“Man kan godt forlade nogen, man elsker. Det ved jeg, for jeg blev forladt af en, der elskede mig og måske stadig gør det.”
Lotte Kirkeby ‘s “De nærmeste” er velfortjent blevet nomineret til DR Romanprisen for sin realistiske og lavmælte roman om, hvad der sker, når man skal begrave begge sine forældre.
Kirkeby indfanger skrapt og elegant det, der kan være på spil i en familie. De modsatrettede følelser, det sagte/usagte, afstand/nærhed og for forældrenes vedkommende den STORE kærlighed.
Hvis du som jeg kunne lide fx Helle Helle ‘s “Rødby-Puttgarden”, Elizabeth Strouts “Olive Kitterigde”, Roy Jacobsen s “De usynlige”, så forestiller jeg mig, at du også vil kunne lide “De nærmeste”.
