Kevin Kwan: “Millionæren fra Singapore”

“Jeg er lidt ramt af kulturchok, eller måske er det kontantchok. Måden, de her folk bruger penge på – husene og flyene og hele hæren af stuepiger – man er nødt til at se det med sine egne øjne. Man skulle tro, recessionen slet ikke var kommet hertil. Alt er ultramoderne og skinnende rent.”
.
Nicholas Young er faldet for Rachel Chu. De har været kærester i to år. Rachel har aldrig mødt Nicholas’ familie. Ved ikke rigtig noget om hans baggrund, før de sammen rejser til Singapore på 1. klasse for at fejre en vens bryllup. Nicholas’ familie er ubegribelig rig, og handlingen kan gå i gang …
.
Kevin Kwans “Millionæren fra Singapore” er en letfordøjelig, underholdende og ret så skøn roman om klasseskel, kultur, penge, historie, traditioner, familie, venskab og kærlighed. Romanen er et interessant indblik i en verden, som meget få kender til – derfor kærkomment med bogens forklarende noter!
.
I perioder hvor det kan være svært at finde tid og overskud til mere dybdegående værker, søger jeg mod romaner som Kwans, Moyes’, Colgans og Perkins’. En slags “Guilty Pleasures” som nærmest læser sig selv.
.
“Millionæren fra Singapore” er filmatiseret som “Crazy Rich Asians”. I efteråret var jeg optaget af den fine koreanske serie “Something in the Rain”, Netflix, som også giver indsigt i en helt anden verden og kultur. 
.
“Millionæren fra Singapore” er en triologi – og oplagte sommerferiebøger.
.
// Tak, Politikens Forlag 👜

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s