“Jeg er på en og samme tid eskapisten, der flygter fra virkeligheden, samtidig med at jeg forsøger at fastholde fortiden, selvom jeg godt ved, at jeg dekonstruerer den. Jeg piller i sårskorperne, så arrene vokser sammen i nye mønstre.”
“Mørkekammeret” er Camilla Hjørnholm Olsen ’s debutroman. Handlingen spænder fra besættelsestiden til vore dage. Det er en roman om en mørk fortid og en masse hemmeligheder. “Mørkekammeret” er en rammende fortælling om, hvordan man, i det umiddelbare stærke fællesskab en familie er, kan føle sige anderledes og ensom. Romanen er kort, men evner at oprulle en familiehistorie, hvor personerne står skarpt. “Mørkekammeret” kredser om kompleksiteten i at være en del af en families historie. Hvor svært det kan være at danne nye mønstre, når der er fotografier, der minder om det der var.
Godt bogklubemne.
Tak, TURBINE forlaget 🚬
// PS: En fejl har indsneget sig i bogen. Man sætter lys i vinduerne d. 4. maj.
