“Hvis jeg lyver, hvis jeg virkelig indimellem lyver, er det et resultat af mine forældres evige kontrol. Jeg lærte at smutte ind i usandhederne som et jaget dyr der finder et smuthul.”
.
Christina Hesselholdt har endnu en gang taget udgangspunkt i virkelige personer med romanen “Virginia Is For Lovers”. Romanen bygger på et dobbeltmord begået i USA (1985). Når nu det er Hesselholdt, der fører pennen, så skal man ikke forvente “True Crime” som roman!
.
“Virginia Is For Lovers” er flerstemmig, ikke for sarte/sippede sjæle og helt sin egen. Romanen udforsker, hvad der gør os til det menneske, vi er? Hvad er erindring? Hvad er sandhed? Hvem ejer sandheden? Hesselholdt skriver stramt, syret og ja, hesselholdtsk.
.
Hesselholdt går helt nye veje inden for den historiske fiktion/dokumentariske fiktion/autofiktionen – og jeg sidder tilbage med tanken: Hvor går grænsen? Er du til en anderledes, mørk og nærmest gotisk læseoplevelse, så læs “Virginia Is For Lovers”!
