Tom Rachman: “Den italienske mester”

“Da Pinch var ung, opfattede han menneskelige tilknytninger som en tilflugt for dem, der ikke kunne skabe kunst. Nu tror han snarere, at kunsten er et tilflugtssted for dem, der ikke kan knytte sig til andre mennesker.”

Tom Rachman skriver i “Den italienske mester” bevægende og tåkrummende om, hvordan det er at stå i skyggen af en berømt far; om hvordan én sætning kan ændre en livsbane. Vi følger sønnen Charles gennem et helt liv. Det er en roman om svære familiekonstruktioner, “rigtige” venskaber, flygtig kærlighed og store svigt – men også en roman om kunst(-verdenen), snobberi, dedikation og hårdt arbejde.

Rachman rejser et interessant spørgsmål: Kan man kun skabe rigtig stor kunst – hvis man er en kæmpe egoist? 

“Den italienske mester” er en meget god bog. Romanen er heldigvis skrevet med varme, og er i passager ret så underholdende – hvilket gør romanen til at bære.

Jeg nød også at læse Rachmans “De Ufuldkomne” om livet på en engelsksproget avis i Rom.

Tak, @Politikens Forlag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s