Mikael Josephsen: “Jubelidiot”

“jeg synger med på pop og // gror purløg på min altan // min mor skulle have set mig nu // så almindelig og // søn // ikke alt det der med at skrive // og tro man er noget // nu mangler jeg bare et rigtigt job og // en anden fortid”

Digtsamlingen “Jubelidiot” er sidste bind i Mikael Josephsens misbrugstriologi, som også består af de gode “Knæk” og “Farmor”.

Gennem trilogien gives et stærkt indblik i, hvad det vil sige være misbruger, at være opvokset i en familie med en misbrugshistorie, og være på den anden siden. Eller kan man komme helt ud på den anden side? For der er jo handlingerne, erindringerne, de små videoklip/billederne, fortiden.

Jubelidiot kan i hvert fald betyde to ting: at være usædvanlig dum eller, at man har en naivt positiv indstilling til verden. Man kan blive gidsel af sin fortid, men man kan også vælge, at ens fortid ikke skal være en lænke. Det kan måske synes både dumt og naivt – men også livsbekræftende. Som trilogien i min optik er.

“Jubelidiot” er inddelt i kapitler som en sang. Samlingen står nærmest som en svanesang, en værdig afslutning.

Mikael Josephsens stemme er vigtig, da den giver os et unikt og stærkt indblik i en verden, der sjældent får megen fokus. Thomas Korsgaard ‘s forfatterskab kan noget af det samme. Respekt! – 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s