Simon Strauss: “Syv nætter”

“VI ER SANDSYNLIGVIS IKKE NOK BESAT af djævlen. Vi mangler sandsynligvis det, som engang var ungdommens mantra, nemlig vreden”.
“Syv nætter” af tyske Simon Strauss er “en sand historie, der dog er opfundet”!
“Uden overgangsritualer eller manddomsprøver er jeg bare gledet igennem livet, til jeg var tredive. Har bestået alle eksamener, overholdt alle aftaler, smilet meget, grædt lidt, kun lidt, men frem for alt smilet.”
Historiens fortæller S har til perfektion fulgt samfundets forventninger, normer og regler. S sidder nu på tærkslen til de tredive. Med ét slår det ham, at der må ske “noget”, før han er klar til næste livsfase med vovse, villa og VW. S indgår en pagt: “Syv gange, klokken syv, skal han begå en af de syv dødsynder.” Hovmod, fråseri, dovenskab, griskhed, misundelse, begær, vrede.
“Syv nætter” er en historie om en intellektuel, priviligeret mands overgang fra ung mand til voksen, S har styr på sine klassiske referencer. S er irriterende, kedelig og selvoptaget – jo, han trænger til at blive “rystet”! Man kan dog ikke andet end trække på smilebåndet af de synder S udsætter sig selv for: spille på travbanen, tage til maskebal, på biltur, spise en masse kød m.m. 
Helt ærligt, så tror jeg Strauss spiller læseren et puds. Strauss vil have læseren til at tænke over eget liv, egne valg, fordomme og kampe. Skylder vi ikke livet, at vi vover at miste fodfæste, men også at vi selv tager stilling til, hvad vi egentlig vil med vores liv, hvor vi står i forhold til vores næste, fællesskabet, samfundet? Hvilken kamp vil jeg kæmpe, eller det er måske dette, som er problemet – der er ikke længere nogen kamp at kæmpe? Ikke noget at være rigtigt vred over – altså på nær når vi taler om kød!? Eller er der?
Bogen er et oplagt bogklubemne, der er meget at tale om, diskutere. 
“Syv nætter” er endnu en bog om samfundets normative lænker. Denne gang set fra en ung mands synsvinkel.


//Har modtaget bogen til anmeldelse fra Turbine Forlaget.

// Maj Westerfeld har oversat bogen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s