“Han havde et håb om, at hvis de gik rundt med masker på alle tre, ville det gå godt. Så ville alting være det samme blot med masker på, og det var bedre end det værste.”
Peter Mouritzens “Panternatten” består af 35 ultrakorte portrætter. Man får associationer til Bent Hallers fremragende “Grænsebørn”. Små, koncise kortprosatekster der sætter aftryk.
Mouritzen behandler følelser som at være ensom, anderledes, bange, forkert, alene m.m. Mouritzen har en rammende pen, men samtidig gennemstrømmer humoren og varmen heldigvis det lille værk.
Hvis jeg havde en 7./8. klasse, ville jeg efter at have læst udvalgte portrætter, måske endda hele samlingen, bede klassen om at lave et “Mouritzen-portræt”.
Tak for bogen, Peter Mouritzen !
