Stort og velfortjent tillykke til Helle Helle med nomineringen til Nordisk Råds Litteraturpris. Da romanen udkom skrev jeg: “Gangtelefonen ringer med jævne mellemrum, de hjælper til med at køre den frem og tilbage. Hendes mor ved, hvor stuerne er, dirigerer hende af sted med apparatet, anviser telefonstik. De har jo selv så meget gavn af ordningen de dage, hun ikke er på besøg, de ringer sammen både eftermiddag og aften. Når de ikke kan finde på mere at tale om, siger hendes mor:
- Lad os bare sidde og ånde lidt.” Handlingen i Helle Helles nye roman “de” løber over et år. En mor og datters liv ændres, da moderen bliver syg. Hvad gør sygdom ved et nu? “de” er en mageløs roman om relationer, liv, natur, busture, madopskrifter, æbler, øjeblikke, nuet.
Romanen skal først og fremmest læses, fordi den er sitrende god. // “de” er dog også en gave til undervisningen i de ældste klasser/gymnasiet. Der er så meget at dykke ned i. Referencer til tidligere værker, nutidsgrebet, det sagte/usagte, …
Vil endvidere købe “de” som frilæsningsbog til udskolingen.
Læser bare læser!
“VI ER SANDSYNLIGVIS IKKE NOK BESAT af djævlen. Vi mangler sandsynligvis det, som engang var ungdommens mantra, nemlig vreden”. “Syv nætter” af tyske Simon Strauss er "en sand historie, der dog er opfundet"! “Uden overgangsritualer eller manddomsprøver er jeg bare gledet igennem livet, til jeg var tredive. Har bestået alle eksamener, overholdt alle aftaler, smilet meget, grædt lidt, kun lidt, men frem for alt smilet.” Historiens fortæller S har til perfektion fulgt samfundets forventninger, normer og regler. S sidder nu på tærkslen til de tredive. Med ét slår det ham, at der må ske “noget", før han er klar til næste livsfase med vovse, villa og VW. S indgår en pagt: “Syv gange, klokken syv, skal han begå en af de syv dødsynder.” Hovmod, fråseri, dovenskab, griskhed, misundelse, begær, vrede. “Syv nætter” er en historie om en intellektuel, priviligeret mands overgang fra ung mand til voksen, S har styr på sine klassiske referencer. S er irriterende, kedelig og selvoptaget - jo, han trænger til at blive “rystet”! Man kan dog ikke andet end trække på smilebåndet af de synder S udsætter sig selv for: spille på travbanen, tage til maskebal, på biltur, spise en masse kød m.m.
Helt ærligt, så tror jeg Strauss spiller læseren et puds. Strauss vil have læseren til at tænke over eget liv, egne valg, fordomme og kampe. Skylder vi ikke livet, at vi vover at miste fodfæste, men også at vi selv tager stilling til, hvad vi egentlig vil med vores liv, hvor vi står i forhold til vores næste, fællesskabet, samfundet? Hvilken kamp vil jeg kæmpe, eller det er måske dette, som er problemet - der er ikke længere nogen kamp at kæmpe? Ikke noget at være rigtigt vred over - altså på nær når vi taler om kød!? Eller er der?
Bogen er et oplagt bogklubemne, der er meget at tale om, diskutere, forstå. “Syv nætter” er endnu en bog om samfundets normative lænker. Denne gang set fra en ung mands synsvinkel.
Har modtaget bogen til anmeldelse fra @turbine_forlaget // Maj Westerfeld har oversat bogen
“Alt det jeg gjorde for at få lov til at leve. Uden at tænke på at jeg senere hen også skulle leve med det." Anne Svärds historiske roman “Vera” følger Sandrines vej gennem Frankrig, Polen og Sverige i 1930’erne og 1940’erne. Vera er godt nok sluppet væk fra krigens rædsler, men ender med at bliver “indespærret” i overklassefamilien Ceders “syge” spind. Sandrine mærker på egen krop, hvor høj prisen kan være for at overleve. “Vera” krydsklipper i tid, hvilket giver romanen et godt flow.
Vera er først og fremmest en roman om kvinder, krig og hemmeligheder. Man sidder i sit stille sind og kipper med flaget i forhold til #metoo og #lgbtq - der er heldigvis sket noget på de fronter.
Svärds sprog er meget sanseligt, detaljeret og beskrivende. Scenerne hælder nogle gange mod den groteske - men også humoristiske side. Under læsningen kom jeg flere gange til at tænke på Elena Ferrante.
Tak for bogen @gyldendal, som jeg har modtaget til anmeldelse. // Bogen er oversat af Jesper Klint Kirstorp // Blændende smuk forside af @fritzphoto1 (foto) og @acedodesign (design)
“ … enhver kropslig oplevelse kan gøres ny og fremmed, at intet af det vi gør i det her liv, behøver at blive mast ned i en kasse, at ingen bestemte vaner eller relationer har monopol på at være såkaldt radikale eller såkaldt normative.” Amerikanske Maggie Nelsons erindringsværk “Argonauterne” var virkelig udbytterig læsning. Vi følger Nelson i en skelsættende livsperiode: "2011, den sommer vores kroppe forandrede sig. Jeg var fire måneder henne, og du havde været på testosteron i seks måneder.” Som vi kender det fra Didion således bevæger også Nelson sig mellem det selvbiografiske, filosofiske og kunsteriske. “Argonauterne” er meget amerikansk, intellektuel og dybt interessant.
Et sammenfald lige at have læst Flatlands “En moderne familie”, hvor en norsk “kernefamilie” er ved at bukke under for egne og samfundets normative krav. “Argonauterne” viser, at der er uendelig mange veje, man kan gå - og skal have lov til at gå! Bogens smukke kærlighedshistorie understreger dette. // Tjek eventuelt Cecilie Nørgaards @mangfolddk . // Oversat af @neteharsberg og @bettyfranksimonsen
“Usynlige mennesker taler ikke”. Imse og Jonas er halvbrødre. Imse er vild med filosofi, Jonas med bordtennis. Imse har ingen venner, Jonas har mange. Vi følger dem på skift. To forskellige stemmer. En på vej op, en på vej ned. “Hvad ingen ved” er Anne Cathrine Bomanns ungdomsromandebut. Bomann er psykolog og tidligere danmarksmester i bordtennis. Begge dele har afsat spor i romanen.
Imse kæmper med sit temperament, mobning og en fraværende far. Imse gør alt for at være usynlig, så han ikke kommer i problemer. Jonas er bordtennistræner, han forelsker sig i en af de yngre drenge - hvad stiller man op med sådanne følelser?
Mobning, ensomhed og fraværende voksne beskæftiger mange børne- og ungdomsbøger sig med, men jeg har ikke tidligere læst om pædofili. De vigtige emner bliver behandlet med nænsomhed og troværdighed.
Vi ved hvor lidt der nogle gange skal til for at ændre et ungt menneskes livsbane: at nogen SER dem, får dem til at tale, mærke deres værd. For Imse bliver det læreren, der gør en forskel. For Jonas er det en ensom proces - men det behøver ikke at være sådan, som Bomann sluttelig pointerer. “Hvad ingen ved” er for mig en klassisk, realistisk ungdomsbog. Som skolebibliotekar savner jeg realistiske ungdomsromaner med en dreng som hovedperson. Her er én! Bogen er oplagt til brug i danskundervisningen i udskolingen.
Mange tak for bogen @annecathrinebomann // Er du til stram, filosofisk litteratur vil jeg anbefale Bomans voksenroman “Agathe". // Tjek Jonas Kleinschmidt ‘s “Drengene" og @lisevilladsen ’s “Tigerhjerte” hvis du, som jeg, er til realistiske ungdomsbøger.
Da Liv, Ellen og Håkons forældre skilles efter 40 års ægteskab, skal familien redefinere sig selv/dem selv.
Norske Helga Flatlands samtidsroman “En moderne familie” satte en masse tanker i gang i forhold
til familie, søskende, parforhold, ægteskab, samtiden: Hvad giver vi videre som forælder? Hvilke roller har man som søskende? Hvad forventes der i en familie/søskendeflok/parforhold/ægteskab? Er familieformen fanget i gamle strukturer?
Jeg er egentlig ikke særlig vild med de fem personer. Synes de, på hver sin måde, er ret så selvoptagede, selvfede. Skilsmissen ryster dem, og ved romanens slutning forekommer de at blive en bedre udgave af dem selv - deres udsyn bliver større.
Helga Flatland skriver godt og fanger så rammende vores samtid og den moderne familie - det er ikke kønt, men vækker til eftertanke.
Bogen er oversat af @karenfastrup
Tak til @turbine_forlaget for bogen, som er modtaget til anmeldelse.
