Peter, Ellen, Agnes og Gunilla mødes i 1982 i en niende klasse på Østerbro i København. Person- og tidsskildringerne fletter sig ind i hinanden i Hanne Richardt Becks nye roman “For enden af perronen”, som strækker sig over 40 år. Et værk, som beskriver familiære/venskabelige/menneskelige relationer, hvordan de præger os og kan være svære at ændre på. Noget, der for eksempel kommer til udtryk i Peter og Ellens turbulente, men også rørende kærlighedsforhold. Bogen handler om at finde sit eget ståsted, sin havn – kan vi i bund og grund det alene?
Bogen er let læst, og læsere som kunne lide Katrine Marie Guldager ‘ s “En uskyldig familie”, vil helt sikkert også sætte pris på “For enden af perronen”.
Bogen er nomineret til DR’s Romanpris.
Tak til Forlaget Gyldendal for bogen!